Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Albert Olsen.
Det fremgaar af Oxenstiernas Betragtninger, at han nok
er Modstander af Deposito-Politikken, men paa den anden
Side mener, at man godt kan søge at skabe højere Priser
— ganske vist under meget uklare Udtryk og ikke helt i
Samklang med hans Udtalelser om, at man skal sælge
Kobberet til Verdenspris. Hvad Udmyntningen angaar, er hans
Mening den fuldt ud korrekte, at overdreves en saadan, vilde
den virke stik imod sin Hensigt. Mest interessant er
imidlertid hans Opfattelse af, hvad der har hidført et Fald i
Kobberets Pris, nemlig at Handel og Vandel laa nede, og
Spaniens mindre Kobberforbrug tillægges en alt afgørende
Betydning. Det samme Synspunkt deles af alle senere
Historikere, saaledes at Kanslerens Betragtninger indtil Dato
er blevet staaende ubestridt.
Det er karakteristisk for Oxenstiernas Betragtninger, at
han, naar han opgør Grundene til Kobberpolitikkens
manglende Sukces, udelukkende hæfter sig ved det europæiske
Marked; han fastslaar, at det man vilde, var at sætte Verden
dets Pris. Det er den Opfattelse, som Gustav Adolf
adskillige Gange gav Udtryk for, saaledes over for en Gesandt i
1625. Han mente, at intet andet Land end Sverige i
Længden kunde dække Kobberforbruget i Spanien, og hans
De-posito-Politik er paabegyndt ud fra den Forudsætning, at
Sveriges Magtstilling paa Kobber markedet var saa stærk, at
det i det lange Løb vilde vise sig umuligt at gøre det Rangen
stridig. Der er derfor heller ingen Grund til at antage, at
hans Politik i det tyske Spørgsmaal paa dette Tidspunkt
var bestemt af Kobberinteresser. Ahnlund har forøvrigt
paa-vist, hvorledes det først og fremmest var det polske
Spørgsmaal, han havde sin Opmærksomhed henledt paa; at
Kobberet senere kom til at spille en Rolle i hans tyske Politik,
er en anden Sag. 1625 var Optimismen et fremherskende
Træk i svensk Kobberpolitik og ikke med Urette: endnu
havde Spanien Kobbermønt, og man omgikkes med Planer
om at søge en saadan indført i England og Holland;
endvidere var det evident, at den tyske Kobberproduktion var
i Aftagende. Indtil 1629 var Stillingen langt fra afklaret, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
