Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Albert Olsen.
begge i Forening. Der blev saa at sige gennem Tilførslen
af oversøisk Kobber lagt Loft over Kobberpriserne, og den
norske Produktion virkede i samme Retning. Om dette
Forhold fortæller de samtidige officielle svenske Kilder os intet,
og al Fremstilling af dette för hele den svenske Stormagtstid
saa vigtige Spørgsmaal hviler paa disse. Forandringerne
paa det internationale Marked har de svenske Historikere
ikke faaet Øjet op for.
Men for at komme tilbage til Gustav Adolf: naar
Verden forandres under ham fra samme Øjeblik, han traf sine
Dispositioner, maatte han nødvendigvis komme til kort. Vi
kan derfor ikke vurdere hans Politik ud fra rent teoretiske
Synspunkter. Det var selve Tiden, den Tid, da Verden
stadig blev større, der legede Kispus med ham som med saa
mange andre daværende Monarker f. Eks. Christian IV. af
Danmark. Det maa holdes ham som andre til Gode, at den
Verden, de levede i, var under revolutionerende
Omformning. Det er efter min Mening en af de største Fejl,
Historikerne begaar, naar de betragter den Tid, at de bedømmer
Statsmændenes Dispositioner, specielt deres økonomiske, ud
fra rent moderne Synspunkter, hvilket uvægerligt fører til
en skæv Bedømmelse. Hvordan Verden saa ud for Gustav
Adolf, hvad angaar det svenske Kobbers Magtposition og hans
Opfattelse deraf, viser de samtidige svenske Kilder os;
hvordan den virkelig var, har jeg for dette Spørgsmaals
Vedkom-mend søgt at vise. Det er alt for nemt, som Wolontis gør
det, at stemple Kongens Politik som eventyrlig og stridende
mod sund økonomisk Fornuft
I Aarene efter Gustav Adolfs Tid afvikledes
Kompagnipolitikken, og Deponeringen af Kobber som prishøjnende
Foranstaltning; tilbage blev imidlertid Kobberudmøntningen,
der til Tider var af meget omfattende Dimensioner og tjente
samme Formaal som tidligere, nemlig dels Financiering af
Krigsforetagender, dels selve Prisdannelsen — jeg ser her
bort fra de interne Virkninger af Kobberpolitikken, som er
1 Wolontis. p. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
