- Project Runeberg -  Scandia / Band X. 1937 /
72

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Kobberpolitik i den svenske Stormagtstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Albert Olsen.

japansk Kobber, selv om de langt fra kunde faa, hvad de
ønskede. 1664—72 begærede man mere end man kunde
faa, men i dette Tilfælde modarbejdes deres Aktion ved, at
Japan 1667 slog Kobbermønt, saaledes at der samtidig i
Japan fandt en Prisstigning Sted. 1669 maa man saaledes
erkende, at det japanske Kobber, naar Fragt, Rente og
Risiko toges i Betragtning, ikke var forskellig fra det svenske.
Den stærke Efterspørgsel bevirkede imidlertid, at der kom
større Mængder japansk Kobber frem, hvorved Prisen faldt.
Det europæiske Kobbermarked og de svenske
Manipulationer førte saaledes til, at der fandt en meget kraftig
»Exco-lering» Sted inden for den japanske Kobberindustri.

I sin Bog om Kobbermyntningen fremdrager
Wolontis endnu en Række Aarsager til Prisdannelsen i det 17.
Aarhundrede, men det japanske Kobbers Betydning
kommer han kun ganske periferisk ind paa. Det vil med
andre Ord sige, at Forklaringerne er ganske
ufyldestgørende.

Som det vil fremgaa af min Undersøgelse, kan man
ikke se det svenske Kobberproblem i Stormagtstiden ud fra
et udelukkende svenskt Synspunkt; det var i den Grad
flettet ind i det internationale Markedsproblem, at der maa
anlægges en større Synsvinkel. Jeg har vist, hvorledes
Opdagelsen af den nye Verden i første Omgang førte til en
udvidet Efterspørgsel efter europæisk Kobber, hvilket bevirkede
en Prisstigning, der kulminerede i 1625, hvorpaa Billedet
skifter. Da Hollænderne kom i Forbindelse med Japan fulgte
i Løbet af meget kort Tid en Handel med japansk Kobber,
som tager Fart fra Midten af Tyverne. Denne kommer ikke
blot til at omfatte Asien, men virker tillige prisregulerende
ind paa det europæiske Marked, hvorved det svenske
Kobber mister sin Magtposition. Fra at have været et
overvejende europæisk Produkt, bliver Kobberet en Vare, der
bestemmes af internationale Faktorer. I Løbet af
Aarhundre-det stiger den japanske Kobberproduktion voldsomt og
over-gaar langt den svenske. Det er derfor urigtigt, naar de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:37:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1937/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free