- Project Runeberg -  Scandia / Band XII. 1939 /
99

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.

Hvad ved vi om den danske Bonde i det 18.
Aarhund-rede, og hvilke Midler har vi til at kontrollere de foreliggende
Beretninger om Bonden og hans Liv?

Vi kan for det første gennem Fæsteprotokollerne se,
at hans Stilling har været alt andet end misundelsesværdig.
Mellem 15 og 35 % af Fæstebønderne er blevet sat fra deres
Gaarde paa Grund af Armod, Uduelighed, ofte i Forbindelse
med Alder, eller er stukket af. Det er ikke nogen god
Illustration til Bøndernes muntre Liv, disse Tal giver os,
og de tegner endda Situationen i alt for lyse Farver. Man
kan f. Eks. ved Gennemgangen af Kølbygaards Fæste- og
Skifteprotokoller ikke undgaa at se, hvor længe de fattige
Havboere paa de elendige Klit- og Sandflugtsgaarde i
Vestjylland bliver hængende. Her er sjældent Tale om Afsættelse
— fordi det ganske simpelt ikke vil være muligt med Fordel
at faa Stederne besat paany. Paa den anden Side er det
ubestrideligt, at der paa det benificerede Gods, i de fede
Egne og paa de smaa Øer med Sejlads og Fiskeri fandtes
mange velstillede Bønder, medens Forholdene var mindst
stabile paa de Godser, der havde halvgod Jord, eller naar
Hovedgaardsjorden var stor i Forhold til Bøndergodset. Hvor
der ellers fandtes Velstand, var denne gerne skabt ved
Handel, Aager eller Haandværk. Ved en Gennemgang af
Retssager mellen Bonde og Herremand fremgaar det ganske klart,
at Bønderne paa det af borgerlige Godsejere og af enkelte
Tyskere ejede Gods havde de daarligste Kaar. Vi ved
endvidere, at der i det 18. Aarhundrede uden om Gaardmændene
voksede en talrig Klasse af Husmænd og Indester op. Vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:55:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1939/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free