Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Albert Olsen.
findes i flere Vider og Vedtægter, kunde jo forøvrigt godt
vække Mistanke om, at Præsten ikke altid havde saa stor
en Tilhørerskare, han kunde ønske sig. Lad mig i den
Forbindelse gøre opmærksom paa, at det i Virkeligheden er ret
sparsomt Stof, vi har til Bedømmelse af Bondens religiøse
Liv, saaledes er det efter min Erfaring næppe muligt at give
en dybere gaaende Skildring af Pietismens Udbredelse. De
mange fortræffelige Præster, der skrev om det 18. Aarhundrede,
beskæftigede sig mere med Bondens verdslige end hans
aande-lige Liv. Heller ikke Kirkebøgerne viser os meget
derom-Hvad der her anføres er Meddelelser saa som at en 73-aarig
Skovfoged elskede Brændevin mere end tilbørligt, og at en
51-aarig Bødker blev begravet uden Prædiken og Sang, ikke
af Fattigdom eller Karrighed, men formedels hans Enkes
Nidskhed og Fortrædelighed mod Kirkens Tjener etc.í. Ogsaa
Pressens Underretninger er sparsomme. En Meddelelse om,
at en Mand døde paa Gisselfeld Gods 104 Aar gammel, og
at han var overmaade hengiven til Vellyst og Letsindighed
indtil det sidste halve Aar af sit Liv, »da han blev opvakt
og viste sig villig til at høre Præstens Formaninger» 2, giver
os ikke Materiale til at drage videregaaende Slutninger.
Men for at komme tilbage til Viderne: I det store og
hele hviler de paa det Behov for et Lovkompleks, som
Fællesskabet skabte. Det var af Hensyn til dette nødvendigt
at lægge en stram Spændetrøje om det enkelte Individs
personlige Frihed, et Fænomen, som oprindelig var dikteret af
Hensyn til den rent landbrugstekniske Driftsform, men som
mange Steder udvidedes til selve Dagliglivets intimeste
Smaa-ting. Vi kan i dem alle spore et Fællespræg, Kravet om
den Enighed og Præcision, som var nødvendig, naar store
Arbejdsstyrker paa Grund af de komplicerede Drifts- og
Brugsforhold skulde sættes ind samtidig. Stævnet afgjorde
Byens Anliggender ved simpel Stemmeflertal, og der
udnævntes Embedsmænd med en Oldermand i Spidsen til at udføre
de løbende Forretninger. Vi ved, at det til Tider kunde
1 Skelby Kirkebog 1722 og Kirkerup Kirkebog. Sjæll. Landsark.
2 Adresse Gontoirs Efterretninger. 2/2 1780.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
