Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Albert Olsen.
mener Fabricius, men det er dog Indbildningen, der giver
Mennesket et indre Mod. For at det skal ske i Danmark
kræves fuld borgerlig Frihed \ Charlotte Dorothea Biehl
hævder, at Bondens Hjerte paa Grund af manglende Frihed
er lukket for Kærlighed til Gud, Slægt og Fædreland. Før
Bondefriheden hæver vist kun en enkelt Røst sig for at
berømme Bondens Fædrelandsfølelse. Det er Tyskeren
Schlegel, der om Bonden skriver: Geb ihm nur Gewehr und führt
ihn ins Feld, so darf er sich wohl einbilden, sein Geschlecht
stamme von König Dan 2. Naturligvis faar Piben en anden
Lyd efter Frigørelsen, saaledes i Thorups Høstgilde 1790,
hvor en Bondedreng synger:
endnu kan jeg kun Ploven køre og maa i Skolen gaa
men Landsoldat det vil jeg være og Eksersitsen lære,
saa skal jeg engang Værget føre og under Frederiks Fane staa.
Hos Holberg og O. D. Lütken er det først og fremmest
Samfundets onde Samvittighed og økonomiske Overvejelser
der taler, hos de øvrige er det tillige Agitation for
Bondefrigørelse, ovenikøbet en meget effektiv. Paa et Tidspunkt,
hvor man stadig opererede med Tanken om en Udvidelse
af den nationale Hær paa den hvervedes Bekostning, kunde
en saadan Argumentation ikke undlade at gøre Indtryk paa
højere Sted — hermed skal dog ikke forstaas de militære
Kollegieherrer, der oftest — naar undtages St. Germain
— gjorde sig til Talsmænd for reaktionære
Godsejerstandpunkter.
Af denne Litteratur faar vi saaledes et Supplement til
Karakteristiken af Bonden som Menneske. Tyge Rothe siger
i »Tanker om Kærlighed til Fædrelandet»3, at Bondens
Tanker ikke gaar uden for de Marker, hans Sved gør
frugtbare — han er altsaa bundet til Hjemstavnen, men ikke
til Staten, til Fædrelandet. Det var en af de Ting, som
1 Joh. Chr. Fabricius. Von der Volks-Vermehrung in Sonderheit in
Dänemark, Hamburg und Kiel 1761.
2 Der Fremde I 39 Stk. 4/i 1746. Copenhagen. 1745.
3 Anf. Skr. p. 108 Kbhvn. 1759.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
