Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
113
voldte Patrioterne Bekymringer og bevirkede, at
forskellige Kræfter trak i samme Hammel. Der skulde, som
Holberg og O. D. Lütken sagde, skabes Lyst til Arbejde
og Kærlighed til Fædrelandet. Der ligger heri Programmet
for den Gerning, der maatte gøres, og som deler sig i to
Grene, den ene af økonomisk teknisk, den anden af social
politisk Karakter; begge maatte nødvendigvis have Bondens
personlige Stilling i Samfundet som Udgangspunkt.
Det skulde tage sin Tid inden Drøftelsen af Bondens
Stilling fik et mere humant og »moderne» Præg inden for
Kollegierne. Allerede 1735 havde dog O. Thott i sine »uforgribelige
Tanker om Kommerciens Tilstand i Danmark og Norge» 1 hævdet,
at i Bondens Velstand laa væsentlig Grundvolden til et Lands
Velfærd samt Borgerens Næring og Købmandens Handel.
Men for at besørge sit for Landet saa nødvendige Arbejde,
maatte Bonden have en vis Velstand, da han i Fattigdom
kun arbejdede med Ulyst og Lunkenhed. Thott foreslog blandt
andet forskellige Skattelempelser for Bonden. Til
Kommerce-kollegiet indkom desuden adskillige Forslag til Forbedring
af Bondens Tilstand, hvoraf navnlig et i 1736 fra »en
fordreven Foged» Nicolai Ostorff, er af særlig Interesse, idet
det berører alle de Punkter, som senere blev fundamentale
i Reformlovgivningen. Men Kollegiet stillede sig imod alle
Reformforslag, der karakteriseredes som skadelige og uden
Raison. Bonden, siges det, bør holdes i bestandig Ave og
sættes i idelig Arbejde, »saavel for Proprietæren som sig selv
i Særdeleshed», man fremhæver den haardnakkede og dovne
Bondes onde Natur og holder stærkt paa Husbondens
Revselsesret. Karakteristisk for det reaktionære Syn, der
gennemtrænger Kollegiet er bl. a. følgende Bemærkning: Forøvrigt
er det nu saa vidt med Skolerne, at Bøndernes Børn nu
mere end i forrige Tider skal lære at regne og skrive, —
ved man ikke at kan nytte til noget andet end at vænne
dem efterhaanden mere og mere fra Bondegerning, hvorved
man ikke kan finde, at Landgodset forbedres, men kan
1 31/i2 1735 Kommercekollegiets Arkiv R. A.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
