Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Albert Olsen.
Sekretæren, Højer, at en hurtig Lov var nødvendig, da det
var umuligt at skabe Enighed mellem Bonde og Herremand
Resultatet blev Fdg. af 20/2 1771, der satte meget stramme
Rammer for Hoveriet og var afpasset, ikke efter
Proprietærernes Nødvendighed, som Højer siger, men efter
Bondens Evne. Jeg fremhæver dette for at gøre opmærksom
paa det bondevenlige Synspunkt i en Kommission, hvis
Kærlighed til det engelske Forpagtningssystem var
evident. Det er en Misforstaaelse at fremstille dettes
Til-trængere som »bondefjendske», og mange troede paa dets
Velsignelser.
Naar Landbolovgivningen under Struense ikke naaede
videre, skyldes det ikke blot hans kortvarige »Regering»,
men ogsaa den Krise, som stækkede hans Bevægelsesfrihed.
Ved Fdg. af 12/s 1773 gik man et Skridt tilbage, idet man
atter gav Lejlighed til at utvide Hoveriet. 1774 gjordes
Stavnsbaandet mere trykkende, end det hidtil havde været,
derefter fortsatte man med Forordningerne om Udskiftninger
af 13/-o 1776 og 23 ,U 1781. Saasom Agerdyrkningen er
Grundstøtten i Danmarks Velstand, hedder det, har man siden
Frederik V’s Tid søgt at sætte Undersaatterne i Stand til
»at kunne bidrage til Agerbrugets for dem selv og Staten
nyttige Forbedring». Som man ser, skiller den sig ikke i
sin Begrundelse ud fra tidligere Lovgivning, den har
oveni-købet en vis Vilje til at realisere de Formaal, den tjener, idet
der ydes Beløb paa fra 50 til 100 rdl. til Hjælp til
Bønder-gaardenes Udflytning. Men da Guldbergtiden var forbi, blev
Spørgsmaalet om Landboforholdene atter rejst paa den Basis,
man havde forladt i 1772, nemlig med Bondens Frigørelse
som et Hovedled i Kæden af Reformer, men naturligvis ikke
som det eneste. Baggrunden herfor var dels de heldige
Resultater paa de reformerede Godser, dels det stavnsbundne
Landbrugs Mangel paa Stabilitet og den Opfattelse af Bondens
Menneskeret, som nu var trængt helt igennem. Kravet om
1 Landvæsens Arkiv Journaliserede Forslag. No 946. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
