Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde. 121
Bonde, medens han forøvrigt tidligere havde gjort sig til
Talsmand for Begrænsning og Regulering af Hoveriet.
Det var saaledes ikke stærke Kræfter den godsejerlige
Reaktion kunde føre i Marken. De faa andre Godsejer Penne,
man sporer hist og her, er knap Omtale Værd. En mærkelig
Stilling indtager Professor Andreas Schytte, der skriver i
Guldbergtiden. Han priser først Bondens gamle Frihed og
siger derefter: »og hvor stor er ikke den Frihed, de (Kongerne)
have skænket Bønderne i dette Aarhundrede, er han skønt
ikke saa fri som Borgeren, har han ikke Adelsmandens
Rettigheder, man har dog i det mindste forlænget ham Kæden
og givet ham saa meget af Frihed, som Regeringsformen,
hans Stand og Forretninger udkræver» 1. Suhm har om
Schytte sagt, at han udmærkede sig ved mange og muntre
Indfald — maaske gør man bedst i at se hans Udtalelser
under denne Synsvinkel.
En Stilling for sig selv indtager Otto Lütken, han nærer
den dybeste Mistillid til Bondens fulde Frihed og mener, at
blev Bønderne helt frie, vilde de sælge deres Gaarde til de
rigere, og Tingene vilde udvikle sig til det gamle igen. »En
vis Frihedsgrad og en vis Formuesgrad for Bonden, nemlig
den, der holder ham bedst til den tilbørlige Flittighed og
Tarvelighed, er Staten uomgængelig den fordelagtigste». Han
mener, at Yppigheden blandt de højere Klasser lægger et
unødvendigt Tryk paa den arbejdende Befolkning — i
Virkeligheden en skarp Kritik af Hoffets glade Liv. Reformer
har han ikke meget Tillid til, fordi han mener, Agerbruget
noget nær har naaet sin Fuldkommenhed i Danmark. Selv
om Englænderne har skrevet mere, tvivler Lütken om, at
de har bragt det videre end vi. I Overensstemmelse med
denne Opfattelse, opstiller han det aftagende Udbyttes Lov,
idet han siger: Hvis 6 tdr Land tilbørlig drives af 5 Mand,
og der kommer en sjette til, saa kan denne ved sit Arbejde
mulig endnu udbringe liden mere Interesse af Grunden, dog
ikke saa meget, som hans Underhold kunde være, den øvrige
1 A. Sclwtte: Danmarks og Norges naturlige politiske Forfatning. I.
København. 1777. p. 376.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
