Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde.
127
Efter 1760 præger fysiokratiske og liberalistiske
Anskuelser i høj Grad dansk social og økonomisk Literatur, ligesom
den stadig refererer til Naturretten og
Menneskerettighederne. Landboproblemet kædes sammen med Spørgsmaalet
om Befolkningsmængden, Udvidelsen af den borgerlige Næring
og Forsvaret. Oeder gør sig i 1769 i sine »Bedenken» til
Talsmand for Frihed for Bonden og en Ordning, der ikke
er til Afbræk for Godsejeren, idet han mener, at
Godsejerens Ret til Godset og Bøndernes Jord er ubestridelig. Hos
Oeder kunde de Godsejere, der krævede lige Frihed for
Godsejer og Bonde i Kontraktforholdet, hente ikke saa lidt Støtte.
Denne Lære blev da ogsaa grebet af store Godsejerkredse
som Straaet af den druknende. Det var nu ikke blot
Bondens Frihed, men Jorden, man kæmpede om, hvilket ikke
gjorde Striden mindre skarp, og naturligvis blev det ikke
bedre ved at adskillige haardhændede Jorddrotter hørte til
denne »Frihedsfløj», saaledes bl. a. Jens Lange til Rødkilde.
En anden af Førerne, C. A. Theilman var heller ingen Helgen,
baade Herredsting og Landsret nægtede at være ham
følgagtig i Udsættelsen af hans Fæstebønder. 1772 kom bl. a.
Westenholtz’s Skrift om Folkemængden i Danmark, hvor
han krævede Frihed, Ejendom eller i det mindste
Arvefæste for hver Agermand. I Trykkefrihedsperioden hørtes
adskillige skrappe Udfald mod Godsejerne. 1770 udsatte
de skønne Videnskabers Selskab en Prisopgave om Frihed
og Ejendom som Kilde til Jorddyrkernes Lyksalighed,
Stræbsomhed og Kærlighed til Fædrelandet. Besvarelser af Hans
Bull og C. D. Biehl offentliggjortes Aaret efter. Den første
sammenligner den danske Bondes Stilling med Negerens,
medens den frie norske Bonde prises til Skyerne. Forfatteren
angriber Jorddrotten, der raner Høsten, hvorefter, naar han
er død af Overflod, Retten til at rane frit tilhører Sønnen.
Skjul Tavshed den, der først for Trældom Love skrev
og med sit Hjernespind Natur og Skel fordrev,
stavnsbundet vorned Mand blandt Arbejdsdyr nu talte,
og i hans klemte Bryst hver Glædes Udspring kvalte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
