- Project Runeberg -  Scandia / Band XII. 1939 /
133

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde.

133

stemmende med Naturretten og maa derfor anses for
lov-stridigt

Der er endvidere Grund til at nævne Præsten Chr. A.
Fabricius, som i et Par Skrifter gik stærkt imod frie
Forpagtninger og Etableringen af store Jordlodder, samt
Gene-ralprokurør O. L. Bangs Afhandling om Bondestanden, hvori
han kræver meget indgribende Foranstaltninger mod
Godsejerne, bl. a. Bestemmelse af Hoveri, Landgilde og
Indfæst-ning. Andreas Bull forlangte Frihed og Ejendom for Bonden
og som I. Chr. Fabricius Bøndergodsets Deling 2. Men
desuden kastede en Række Skribenter af mere eller mindre
inferiør Art sig med Fanatisme ind i den Strid, som bl. a.
provokeredes ved Offentliggørelse af Indlæg inden for
Kommissionen. I Virkeligheden foregik Drøftelserne for aabent Tæppe,
og Landbokommissionens Forhandlinger tryktes 1788—89.
De skønlitterærere Skribenter fulgte troligt efter, og deres
hadske Polemik viser, at Stemningen var paa Kogepunktet.
I Minerva anføres bl. a., at Kongen ikke behøver at erstatte
Godsejeren det Tab, han formenes at lide ved en misbrugt
Rettighed. Hele Bondestanden har Ret til Jorden, til at
bebo og næres af alle de Steder, som fra Arilds Tid har
været indrettet for Bønder 3. Samme Sted skriver
Baggesen :

Naar sultet Bondes spildte Klage
genlyder fra den stolte Borg
hvis Ejermand blandt gode Dage
forhaaner Brødres Nød og Sorg
og døvende Naturens Stemme
ved deres Blod og Sved bliver rig,
saa drikker Brødre for at glemme
hans Rigdom og hans Bønders Skrig.

Der er en betydelig mere hadefuld Klang her, end da
Wessel paa et tidligere Tidspunkt skrev om Herremanden i

1 Almeennyttige Samlinger til Hjertets Forbedring etc. 16 Bd. p. 292
ff. Odense 1788.

2 Oekonomiske Tanker om Fabrikvæsenet og raa Produkters
Forarbejdelse i Landet ... p. 27 ff Kbhvn 1786.

3 Minerva. Bd. 4. p. 66 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:55:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1939/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free