Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Albert Olsen.
Helvede, der sulted sine Bønder ud og deres Suk ej høre
vilde. Det lykkes i 1792 Trojel at kombinere Hadet til
Godsejerne med Begejstring for Revolution og Had til Tyskerne:
Held vor Tid, der saa Bastillen falde, hedder det, Vatikanet
ryste i sin Grundvold, Adelsbyrder, Titelbram at falde
og Slavebaand at løses af vor Broder
hvis ædle Æt vi alle stammer fra
der bragtes ej herind som tyske Poder
at kue Arvinger til Valhalla.
I Diskussionen om Landboreformerne blev Spørgsmaalet
om Bondens Frihed det centrale — i selve Reformværket
var Stavnsbaandsløsningen Vendepunktet. Falbe Hansen har
stærkt fremhævet det sidste, og dette Synspunkt vil blive
staaende. Baggrunden for Reformer og Frigørelse var
økonomisk. Da Konjunkturerne bedrede sig saa meget, at det
kunde betale sig at ofre Arbejde og Kapital paa
Bondebruget, begyndte Værket, og i de sidste Aartier før 1788
blev det urimelige i et forsømt Bondebrug contra
Hoved-gaardenes bedre drevne Kobbelbrug alt for iøjnefaldende
til, at Spørgsmaalet kunde lades uløst. Borgerlige
Spekulanter, der købte daarligt drevne Godser op og
moderniserede dem, samt forudseende og reformivrige Godsejere,
hvoraf der fandtes adskillige, pousserede Udviklingen
fremad, det 10—13 X Fald i Valutakurserne, der fandt Sted fra
1762—1788 bidrog til at stimulere den Højkonjunktur, som
de stigende Kornpriser skabte. Denne bevirkede mere
rationelt drevne Hovedgaardsmarker og øget Hoveriarbejde for
Dele af Bondestanden, hvilket førte til Bondens
Forarmelse og en manglende Udnyttelse af Bøndergaardsjordene.
Det var en Udvikling, Staten set fra et fiskalt Synspunkt
ikke kunde være tjent med, idet det hindrede den
tekniskøkonomiske Fremgang, Moltke ønskede i 1746, og som
under hele Perioden, Guldbergtiden indbefattet, havde været
Lovgivningens fornemste Maal. Fra tekniske Reformer gik
Vejen til en mere betrygget Retstilstand for Bonden som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
