Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde.
135
en absolut Forudsætning for Landbrugets Blomstring, og
samtidig hermed rejstes Spørsmaalet om Bondens Frihed.
Det var denne, mægtige Godsejerkredse fra 1760’erne gik
stærkt. imod, og under Reaktionsperioden 1772—84 havde
Held til at standse, medens den agrartekniske Reformlinie
fortsattes. Men Udviklingen sprængte alle Hindringer, og
det endelige Reformværk efter 1784 betød først og fremmest
Bondens Frigørelse.
Der gaar ingen originale Tanker gennem Reformerne —
det var heller ikke saadan, at Danmark stod som et absolut
Foregangsland. I store Dele af Europa var Bonden fri, det
gælder navnlig England og Størstedelen af Frankrig, Schweiz
Norge og Sverige, andre Steder fandtes frie og ufrie Bønder,
overalt drøftedes Bondens Stilling, og alle Steder søgte man
med mere eller mindre Held fra Staternes eller
Godsejernes Side at reformere, i de østrigske Lande allerede fra
Maria-Theresias Tid, og i Bøhmen efter »dansk» Mønster
allerede fra 1783, paa de preussiske Domæner skete det
samme. I den danske Litteratur var hvere neste Enkelthed
i det, der blev Reformerne, gennemdrøftet paa Kryds og
tværs. Alle de Misbrug, som Bonden var ude for, blev
paapeget, allerede fra den af Regeringen rejste Drøftelse efter
1757, endvidere hvilke Veje, man skulde gaa, for at naa til
bedre Forhold. I den mere fagligt prægede Literatur var
Spørgsmaalet behandlet ud fra et nationaløkonomisk
Synspunkt af Hensyn til Landets Velstand og Folkemængde. I
den mere polemiske og i Skønlitteraturen var det
humanitære Moment fremtrædende. Hos Holberg og O. D. Lütken,
Sneedorff og enkelte andre krævedes en Lettelse af Bondens
Trældom og en større Frihed, men allerede i Pontoppidans
Magasin rejstes Kravet om Bondes fulde Frihed, et Maal
som efterhånden blev alt dominerende i Litteraturen.
Samtidig hermed fandt, under Paavirkning af Rousseau, en
hysterisk Forherligelse af Bonden Sted, fra at have været
Samfundets sorte Faar, blev han nu udstyret med Englevinger.
Der er ingen Tvivl om, at denne Bondeforherligelse ogsaa
er naaet ud pa Landet. »Opsætsigheden» voksede navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
