Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Albert Olsen.
efter 1771 og gav Anledning til adskillige Uroligheder.
Begejstringen for Bonden havde dog i Praksis sine Grænser;
endnu et halvt Aarhundrede derefter blev han ikke
behandlet med særlig Højagtelse af de andre Stænder. Med
Bondeforgudelsen potenseredes Uviljen mod Godsejerne, den
steg under Indtrykket af den franske Revolution til endnu
større Højder mod Aarhundredets Slutning. Der fandtes dog
mange humane og retsindige Folk blandt dem, og adskellige
havde begyndt Reformerne — til Gavn for dem selv, men
ogsaa til Gavn for Stat og Bonde. De druknede i den store
Hvirvelstorm omkring 1784, som rejstes under
Landbokommissionens Forhandlinger, sammen med de mange
Embedsmænd i høje Stillinger, der gennem deres Arbejde i
Domstole og Administration havde undermineret de gamle
Landbosystem i Aartier. I det Straaleskær, som udgik fra Chr.
Rewentlows Person, visnede de paa faa Undtagelser nær
allesammen.
Chr. Reventlow var foruden en varm og oprigtig
Bondeven, en Mand, der havde Sans for Reklamens Magt. Det
Brask og Bram, der stod om Landboreformerne, var tildels
hans Værk. Forhandlingerne foregik jo i Realiteten for fuld
Offentlighed. Ogsaa Pressen var et Redskab i hans Haand.
Fra Itzehoe skrev P. Chr. Schumacher til Joh. Bülow 23/i
1787 om en Artikel i den politiske Journal, hvori der stod,
at Grev Reventlow vaagede hele Nætter for at bringe den
Sag om Landvæsenet i Orden. Det er latterligt, siger
Schumacher, at det skrives efter Ministerens egen Insinuation,
at en Minister siger, at han vaager hele Natten og hvorfor?
For i det højeste at læse nogle Pjecer, som man kan
igen-nemlæse i faa Timer — om han endda læser dem, hvad
der kan tvivles om, thi Folk, saa indtagne af sig selv, som
det vist af alle hans Handlinger synes, at han er, tror intet
at være godt, uden hvad deres eget Hoved og hvad deres
»Speichellecker» foresiger dem. Han anfører endnu en Række
Eksempler paa Reventlows Presseservice og ender med at
sige, at hvis Hensigten ikke er at bilde Kronprinsen ind, at
nogle lejede Avisskrivere og hykleriske Lærdes Stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
