Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked. 163
os saaledes for dette tidsrum minimumtal for eksporten af
ungarsk kobber til Vesteuropa. Det virkelige eksporttal har
antageligt været større, idet Fuggerne sandsynligvis ogsaa
lejlighedsvis har benyttet vejen over
Stettin—Lübeck—Hamburg. Her kan navnlig være tale om aarene 1539 \ 1542 og
1543, i hvilke Fuggerne overhovedet ikke førte kobber gennem
Sundet. Den særlig store eksport 1544 tyder dog paa, at
som de ikke havde faaet ekspederet det foregaaende aar. De mængder
kobber, der i samme tidsrum fortoldedes for anden regning, var ubetydende.
For aarene 1548—53 findes ingen oplysninger. Derimod viser tallene fra den
følgende tid, at de ny forpagtere af Neusohlgruberne ikke i samme
udstrækning som Fuggerne sendte deres kobber over Danzig gennem Sundet.
Man-licherne, der havde forpagtet gruberne i 1550erne (Strieder: Opus cit., p. 11),
sendte endnu i aarene 1554, 1555, 1556 og 1557 henholdsvis 22, 476, 524 og
36.5 læster kobber gennem Sundet. I 1558 intet. Det nye konsortium, der
havde overtaget forpagtningen i 1560-erne, i aarene 1563, 1564, 1565, 1566 og
1567 henholdsvis 79, 119.5, 97, 133 og 282 læster. Endelig konsortiet
Wolfgang Paller og Go. (Strieder: Opus cit., p. 11) i 70erne et helt forsvindende
beløb (1574: 12 læster, 1578: 7 læster, 1579: 42.5 læster og 1580: 6 læster).
N. E. Bang: Opus cit. I, p. 20, 24, 36, 40, 44, 48, 52, 64, 80, 84 og 88.
Det af Fuggerne og de senere forpagtningskonsortier gennem Øresund
førte ungarske kobber holdtes lang tid efter at kobbertolden var ophørt med
at være en særafgift paa dette i en afdeling for sig (se min endnu utrykte
afhandling om Reorganisationen af statsforvaltningen under Christian III og
Sundtolden), og det er det i denne afdeling registrerede kobber N. E. Bang
har meddelt tallene for i Skibsfarttabellerne. Derimod er tallene for den
totale kobbereksport fra Østersølandene i tiden indtil 1615 i varetabellerne
kun gengivet hvert tiende aar. Heller ikke disse tal viser synderlig stor
kobbereksport fra Danzig, og det samme er tilfældet med de for hvert aar
forekommende tal efter 1615. Den vidner dog om en konstant kobbereksport
herfra, og Danzig var sikkert i hvert fald udførselshavnen om ikke
fabrikations-stedet for »Oostlands» kobbertraad og latun, hvis raamateriale foruden ungarsk
kobber ogsaa kan have været svensk kobber. y>Oostlandy> var jo en i
Vesteuropa gængs betegnelse for Østersølandene: jfr. J. A. Goris: Étude sur les
Colonies Marchandes Méridionales à Anvers de 1488 à 1567, (Louvain, 1925),
p. 319. I England hed det: ))Easiland» (se f. eks. A. Friis: Alderman
Co-ckavne’s Project and the Cloth Trade (København og Oxford, 1927).
y>Oost-landy> kan ganske sikkert ikke betyde »Mansfeld)>, som foreslaaet af professor
Heckscher (Scandia XI, 1938, p. 252 og 255—57).
1 1538 sluttede Fuggerne en overenskomst med Lübeckerne om
kobberets gennemførsel over Lübeck; Häbler: Opus cit., p. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
