Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Astrid Friis.
tidligere havde gjort, lod kobber, som de i Amsterdam
havde let adgang til at opkøbe, indgaa i deres vareforsendelser
til Ostindien. Sukces i Ostindien handelen beroede jo for en
stor del netop paa, at man kunde tilbyde de rette varer i
»barter» mod de ostindiske produkter, og kobber synes jo,
som ovenfor nævnt, næsten overalt at have været
efterspurgt.
Endelig har det hollandsk ostindiske kompagni, som
professor Albert Olsen allerede har gjort opmærksom paa,
haft brug for store kobbermængder til skibenes armering og
senere ogsaa til forter i Ostindien. — Antagelig ogsaa som
ligeledes nævnt af professor Albert Olsen i nogen grad til
skibsbeklædning 1. — Det var jo først og fremmest ved
anvendelsen af væbnet magt, at det lykkedes Hollænderne at trænge
Portugiserne tilbage. Selv det engelske kompagni, som saa
vidt muligt søgte at undgaa sammenstød med Portugiserne,
maatte i rent defensive øjemed armere deres skibe, som det
f. eks. fremgaar af beretningerne om en af Portugiserne
provokeret træfning mellem engelske og portugisiske skibe ud
for Surat i 1615. De fire deltagende engelske skibe var
armerede med i alt 80 kanoner; medens den portugisiske
armada bestaaende af flagskibet paa 800 ton (armering 28
kanoner) og fem andre skibe paa 4—700 ton og nogle mindre
fartøjer i alt var armerede med 234 stykker skyts af langt
større kaliber end det engelske2.
Skønt det ikke kvantitativt kan belyses, kan der nu
næppe være tvivl om, at det hollandsk-ostindiske kompagni
i begyndelsen af det 17. aarhundrede har aftaget betydelige
mængder kobber og antagelig netop svensk kobber. Men
dermed skal dog ikke være paastaaet, at dette i begyndelsen
af det 17. aarhundrede var den største aftager af europæisk
kobber. Professor Heckscher har ganske sikkert ret i, at det
1 Jfr. hermed Haring: Opus cit. p. 277 f., som skriver, at spanske
skibe, der gik til Vestindien, i 1514 første gang beskyttedes mod angreb af
skibsorm med en blybeklædning; men at man senere snarere brugte tynde
kobberplader. Sheathing omtales 1616 i Letters Received III, p. 317.
2 Hunter: Opus cit. p. 321 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
