Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Astrid Friis.
ostindiske kompagnis formidling. Det maa dog antages, at
det var ved at fortrænge det europæiske kobber fra det
asiatiske marked, at det japanske kobber havde sin
væsentligste betydning i første halvdel af det 17. aarhundrede, selv
om det ogsaa ved sin fremkomst i Europa i slutningen af
1620erne umiddelbart har givet anledning til et prisnedslag,
fordi markedet i forvejen var svagt.
Jeg tror ikke, at man som professor Heckscher gør,
alene skal søge aarsagen til det svækkede marked i ophøret
af den spanske krones kobberudmøntning men at professor
Albert Olsen kommer sandheden nærmere, naar han som
hovedaarsager til kobberets ændrede stilling, foruden ophøret
af den spanske udmøntning, nævner det japanske kobber,
samt at kommercien laa nede, d. v. s. at trediveaarskrigens
forvirrede og urolige forhold var aarsag til, at Tyskland ikke
aftog kobber i sædvanlig mængde 2. Men jeg maa tilføje, at
baade professor Heckscher og professor Albert Olsen har
overset et moment, som jeg tror maa tilægges nogen
betydning: Kipper- og Wippertiden i Tyskland og dens ophør.
Selv om der ikke, som for kobberudmøntningen i Spanien,
kan gives eksakte tal, maa dog ogsaa i Tyskland betydelige
mængder kobber være medgaaet til udmøntningen af de
store mængder slet mønt, der navnlig i trediveaarskrigens
første aar oversvømmede Tyskland 3.
Professor Heckscher har ganske sikkert ret i, at naar
kobberprisen efter faldet i slutningen af 1620erne i de følgende
aartier var forholdsvis konstant til trods for vækst i den
svenske kobberproduktion og kobbereksport, skyldes det
nedgang først og fremmest i den mansfeldske kobberproduktion,
men ogsaa i den ungarske4. Hertil kunde sikkert være
føjet den tyrolske. Men professor Heckscher har derimod
ganske sikkert uret, naar han vil frakende det japanske
kobber betydning som en regulerende faktor i anden halvdel af
1 Scandia XI, 1938, p. 267.
2 Scandia X, 1937, p. 50 og 59.
3 Friedensburg: Opus cit., p. 114 f.
4 Scandia XI, 1938, p. 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
