Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Förvaltningspolitik under Christian den anden.
235
temmelig let. Der er næppe en eneste af de rigsraader, der
deltog i forhandlingerne, som virkelig har troet paa, at kongen
fuldt ud vilde — og vel heller ikke kunde — overholde
haandfæstningen. Og saa gennemgribende var forandringerne
i forvaltning og administration dog heller ikke. Rigsraadet
bestod stadig. Nye medlemmer blev endog optaget deri. Og
herredagsmøder indkaldtes stadig.
Jeg skal i denne forbindelse omtale et enkelt punkt,
som er af den største betydning for forstaaelsen af forholdet
mellem kongen og rigsraadet paa denne tid. Det er
spørgs-maalet, hvorvidt de to love er blevet vedtaget af rigsraadet.
At loven for byerne er blevet det, kan der ikke tvivles om.
Er heller aldrig blevet det. Anderledes stiller det sig med
hensyn til loven for landet, der er den vigtigste af de to. I
prologen til den hedder det, at den er »... gjort og sat med
vort elskelige Danmarks rigens raad og samtykke . . .» \ Der
skulde herefter ikke være tvivl om, at rigsraadets samtykke
virkelig har foreligget. Men i det store klageskrift mod
Christian den anden hedder det udtrykkeligt: »Item haver han
givet en ny lov . . . hvilken lov er ret tvært imod hans
kongelige ed og reces og baade imod kirkelov og landslov, og
aldrig rigens raad eller indbyggere gav der samtykke til» 2.
Nu er klageskrifternes udtalelser hadske og fordrejede,
undertiden jesuitiske eller ligefrem usande. En nøjere betragtning
af hele tilblivelsesprocessen synes i hvert fald at vise, at det
er naturligst at antage, at begge lovene — paa en eller anden
maade — er blevet antaget af rigsraadet. Der er meget store
forskelligheder mellem udkastet til landloven og den endelige
lov 3. Forskellighederne maa skyldes, at loven i dens endelige
form er et kompromis, og at kongen under forhandlingerne
med rigsraadet er blevet nødt til at foretage en del
forandringer og især udelade de bestemmelser, der var mest
anstødelige for rigsraadet. Og paa helt andre punkter gav
1 Arnamagnæanske Samling 804. 4. fol. 3 b.
2 Fredrik den førstes registrant C fol. 348 b—349 a, § 10.
3 Udkastet er trykt hos Kolderup-Rosenvinge : anf. sted IV. 1 ff. og i
P. H. Resen : Kong Christians den Andens geistlige oc verdslige Lov-Bøger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
