Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Förvaltningspolitik under Christian den anden.
239
den havde ikke økonomisk kraft og heller ikke politisk
styrke til at bære et saadant styre. Hans Mikkelsen er en
ensom skikkelse indenfor datidens borgerskab. Og regeringen
selv havde sin store andel i omstyrtningen i 1523. Styret
var et diktatur, og havde alle de mangler og fejl, som til alle
tider er karakteristisk for diktaturet, i 1523 saavelsom i 1939.
Usikkerheden hos alle, der indtog en noget fremtrædende
stilling i det administrative eller politiske liv, er et af de
mest karakteristiske kendetegn for tiden. Alle frygtede at
falde i unaade. Alle talte ondt om alle. Og skylden herfor
maa først og fremmest lægges paa Sigbrit. Hendes mund
var berygtet og frygtet. Selv kongen maatte skrive til
dronningen, at hun skulde undervise Sigbrit moder, hvem alle
gav skyld for det underlige regimente i Danmark, »at hun
holder munden paa sig»1. Og de fleste af Christian den
andens medarbejdere var ikke folk, der egnede sig til at føre
store ideer ud i verden. De kunde handle og var i
besiddelse af administrativ og økonomisk indsigt. Men egoistiske
og brutale, hensynsløse og uden moralske skrupler var
mange af dem. Selvom de ikke herved adskilte sig fra
renais-sancetidens mennesker ude i Europa, kunde agtværdige og
ærbare borgere dog ikke nære tillid til dem. Folk som
Niels Klemitsen, Rasmus Klemitsen og Hans Tolder kunde
aldrig i menigmands øjne komme til at staa som førere.
Men det som, da afgørelsen kom, gjorde, at revolutionen
gennemførtes saa let og hurtigt, som den gjorde, var dog, at
ogsaa hos borger og bonde havde styret vakt den største
uvilje og uro. De to stænder, der skulde have støttet
regeringen, faldt den i ryggen. Grundene var først og
fremmest den haarde finansielle politik med de ustandselige
skatte- og toldpaalæg, dernæst ogsaa de store indkvarteringer
og de tyranniske embedsmænd.
Allerede i 1522 begyndte uroen. Den forhadte Hans
Tolder i Aalborg blev dræbt, utvivlsomt af politiske grunde,
og omtrent samtidig fandt et »opstød» sted i Vording-
1 Allen: anf. sted I. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>