Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov.
189
skal der gives ham een dags frist til flugt, og derefter skal
modparten kræve ham dømt af tinget.
Skånske Lovs kap. 190 om taksten for drab af hunde
har Anders Sunesøn udeladt i sin parafrase. Når der skulde
bødes for drab af hunde, var det sikkert ikke på grund af
det tab ejeren led, men som Anders Sunesøn nævner i kap.
55 om drab af fangne vilddyr, fordi der derved var vist dyrets
ejer ringeagt, men da denne bestemmelse, efter hvad Anders
Sunesøn oplyser i samme kapitel, er erstattet af en ny
forordning udstedt af kong Valdemar, der ikke indeholder noget
om bøder for drab af fangne vilddyr, ligger det nær at antage,
at kancelliet har hævdet samme opfattelse angående hunde,
og derfor har Anders Sunesøns udeladt Skånske Lovs kap. 190.
Ud over de her nævnte tilfælde indeholder Skånske Lov
blot kap. 54 og kap. 182—83, som ikke er gengivet af Anders
Sunesøn. Kap. 54 handler om det tilfælde, at en fader giver
sit barn noget, og barnet siden dør, da skal barnebarnet
værge sit gods, om »aldefaþær», dvs. bedstefader, vil kræve
det igen. Det kan antages, at Anders Sunesøn har udeladt
denne bestemmelse ud fra en opfattelse som den, der kommer
til orde i Jyske lov at værn er overflødig i dette tilfælde,
da gaven ikke længere er gave, men arv, hvad der iøvrigt
stemmer med, hvad der andre steder kommer til orde hos
Anders Sunesøn, at retlige afgørelser som f. ex. lysninger
er endelige og bindende. Skånske Lov, kap. 182—83 handler
om ret og pligt til at indløse pant. Parafrasen har ikke
noget, der direkte svarer hertil, antagelig fordi disse tilfælde er
ment indbefattede i bestemmelserne i kap. 136—42, der
omhandler en række tilfælde, hvor en mands gods for en tid
er i en andens eje.
VI. Canonisk ret
Der er ingen tvivl om, at for Anders Sunesøn stod den
canoniske ret højt over den danske. Det er en naturlig følge
af hans uddannelse og kirkelige anskuelser, og han udtaler
1 Jyske Lov, I, 44, jvfr. P. Skautrups udgave, 169.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
