Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Kimbrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kimbrerne.
Romerne foretog Søtog paa Vesterhavet til og med Aar 5
e. Kr., med tilhørende geografiske Forskninger. De standsede
med Nederlaget i Teutoburgskoven Aar 9. Handelsforbindelsen
med den preussiske Ravkyst siden Kejser Neros Tid bragte en
Erstatning paa en anden Kant, dog kun midlertidig, og ikke
mere med førstehaands geografiske Forskninger i Nordlandene.
Følgen af disse Forhold er, at der aldrig dannede sig noget
fast udbygget Nordlandsbillede i den klassiske Geografi. Hvad
vi har faaet overleveret, er usammenarbejdede Brudstykker. De
vigtigste findes hos: Augustus, »Monumentum Ancyranum»;
Vellejus, »Historia Romana»; Strabon, »Geografi»; Mêla,
»Ghoro-grafi»; Plinius, »Naturhistorie»; Ptolemaios, »Geografi».
Danskeren Glaus Clausen Svart i 15. Aarhundrede var vel
den første, der søgte at indarbejde det klassiske Nordlandsbillede
i Nutidens Viden. Omkring Aar 1600 opstillede Danskeren
Lyschander Ligningen Kimbrer — Himmerboer, og fra dette
Udgangspunkt byggedes der videre af andre Forskere i Danmarks
Oldhistorie og Oldgeografi: Pontanus, Pontoppidan, Schöning,
Bredsdorff, Werlauff, Steenstrup.
Imidlertid var Werlauff s »Bidrag till Ravhandelens
Historie», 1836, det sidste indgaaende danske Bidrag til
Udforskningen af vor Oldtidsgeografi, naar bortsees fra min Bog
»Ptole-my’s Maps of Northern Europe», 1917, der synes at være gaaet
sporløst hen over Forskernes Hoveder.
Udenfor Danmark er der i de sidste Aartier skrevet
adskilligt om Kimbrernes Hjemstavn. Saaledes: Feist: »Das
Volkstum der Kimbern und Teutonen» (»Zeitschr. f. Schweizerische
Geschichte» 1929, S. 129); Lauritz Weibull, »Upptäckten av den
skandinaviska Norden» (»Scandia» 1934, 87 ff.); Otto Scheel,
»Geschichte Schleswig-Holsteins», III, 67 ff. (1937), jfr. »Volk
und Reich» 1938, S. 440, og »Die Heimat der Angeln» (»Sehr. d.
Wiss. Ak. Kiel», 1939, Fodnote S. 19).
Alle disse tre Undersøgelser maa jeg tage Afstend fra.
Feist, der svækker sin Argumentation ved at løgnsigte de
vigtigste klassiske Hjemmelsmænd (Augustus, Vellejus, Plinius),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
