Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Kimbrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Gudmund Schütte.
det er hverken mere eller mindre end en Stordaad i
Jordkortlægningens Historie. Til at udføre et saadant Kort var der i
Virkeligheden kun en eneste Lejlighed, nemlig det af Augustus,
Vellejus og Plinius omtalte Flaadetogt Aar 5 e. Kr. Jfr. herom
mine mod Scheel rettede Udtalelser i »Zeitschrift» s. 384 og »Fra
Himmerland og Kjær Herred» 1939, S. 1/0. Jeg mener paa de
citerede Steder tilstrækkelig at have stemplet den uhjemlede
Undervurdering af det ptolemæiske Kort.
løvrigt siger Weibull om Augustus, Vellejus og Strabon : De
tre samtida källorna stämmer.
Nej, det er det, de netop ikke gør, — hvad forresten selv
Scheel har indrømmet. Strabon paastaar udtrykkelig, at
Kimb-rerne boer mellem Rhinen og Elben, altsaa indenfor det af
Romerne pacificerede Land. Øjenvidnet Vellejus, der fulgte
Hæren lige til Nedreelben, kender her kun Semnoner, ikke
Kimbrer og Gharyder, — hvad Scheel kalder en »smertelig»
Lakune. Augustus derimod kender baade Semnoner, Kimbrer
og Gharyder, og da de bad om Kejserens Venskab, slutter
Weibull, at de hørte til det Omraade, som Romerne pacificerede.
Men heri tager han fejl. Der staar i Texten, at de nævnte Folk
»ved Sendemænd» bad om Kejserens og Romerfolkets Venskab.
Og dermed er udelukket, at de hørte til det pacificerede Land,
thi »pacificerede» Stammer var ikke i den Stilling, at de kunde
forhandle med Kejseren quasi paa lige Fod, gennem Sendemænd.
Ved at sende saadanne tilkendegav de sig tydelig som staaende
udenfor Riget; de kunde regnes til Roms Interessesfære, men
ikke til dets umiddelbare Magtomraade.
Augustus’ Meddelelse staar i et officielt Dokument; den er
selvfølgelig rigtig. Altsaa er Strabons dermed uforligelige
Paastand urigtig. Med Urette har han fremstillet Kimbrer og
Semnoner som boende syd eller vest for Elben, indenfor Romerriget.
Herved føres vi til at se Strabons Meddelelser nærmere
efter i Sømmene. Han, Stuegeografen, der aldrig havde været
ved Vesterhavet, var opfyldt af et rasende Had mod sin
Forgænger, Marseillaneren Pytheas, der paastod at have udført en
stor Opdagelsesrejse op mod Midnatssolens Land. Alt, hvad
Pytheas sagde, skulde derfor gøres til Løgn; Strabon forfølger
ham ustandselig. Hertil hører ogsaa den Sætning, som Weibull
anfører, men ikke citerer fuldstændig: »Jag känner ingen, som i
äldre tid seglat utmed kusten till dessa östliga områden, (der
rækker til det kaspiske Havs Munding)». Den ufuldstændige
Gitering røber, at Weibull ikke har forstaaet, hvad det her drejer
sig om: de udeladte Ord, som jeg har tilføjet i Parentes, er et
vrængende Pytheascitat, og det hele er et Exempel paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
