Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skapelsen
3
For det var bare en stor stein og bare for morro!
Men han hikstet saart liketil han kom paa den svære brua over
fossen, men da maatte han smile, for fossen sa sjuisjuisjui! naar han
klappet sig tætt i tætt paa ørene! Mens fossen dundret og
skomdam-pen stod som fin regn om møllerens barn, som nu maatte skynde sig
saa grauten ikke blev kold.
Flere aar efter sat han og lydde paa mor som fortalte om bestefar
og siste gang de besøkte ham. Og auktionen efter ham. Alle søsken
husket ham og kassen paa mørkloftet med hans arm, som de stjal sig
til at se paa. — Den opbevartes for at lægges i kisten med ham naar
han var død.
Ketten sa at ja bedstefar hadde ogsaa han set, men husket saa svært
lite av ham, bare munden.
Da smilte mor og de andre lo.
Nei, gutten min, for du var da bare vel fjerdingaaret, det er jo
umulig. Ketten blev ivrig, tok tavle og griffelt og tegnet en mund. ]a
saa sandlig! der er den, sa hun i stor forundring. Men — likevel, det
er utroligt, og vesle bleke Ketten blev saa sørgmodig. Men saa
auktionen da! den husker jeg da, der saa jeg første gang bikjer og der
var fire. — Og inde i stua svart av folk og far stod med kaffekvenna
over hodet sit, og døra til kjøkkenet stod oppe og bedstemor stod ved
peisen, og ind til hende vilde jeg. Men foran ved dørstokken laa en
lang bikje. Saa vilde jeg over og gik att og fram, men kom ikke forbi.
Efterpaa husker jeg ikke mere.
Ja, du husker du, sa Nils. Men der var bare to, han Odin
Snote-rud og Passop Synsteby. Og alle var enige i at bare de to var der.
Da saa Moren, at han blev forfærdlig ille ved og trøstet ham med at
han da bare netop var aarsgammel, og da husker vi ingenting.
Men gutten tok luva si og gik ut og sveiv omkring saa ingen saa
ham og graaten. For Gud og Jesus visste ogsaa at det var aldeles fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
