Det gamle Skilderi / 21 (1921) Author: Christian Skredsvig Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men — naar nu legemet sænkes i
graven, hvad blir det saa av sjælen?

Gutten skulmet til alle sider:

Aa sjæla? Jo sjæla ligger vel att den
og pjuttrer og pjuttrer da!

Saa begyndte presten og vandre ganske
langsomt op og ned, med hænderne paa
ryggen. Stillte sig ved vinduet, tok
brillene av, pusset dem og sine øjne med
lommetørklæ. —

Og gik bort til Lars og sa
at han som stod for Guds
aasyn, kunne ikke konfirmere
ham.

Derefter tok han os alle
i haanden, og vi gik da bort
og la vore skillinger, vort offer — som var tullet ind i papir,
bortpaa bordet. Presten nikket blidt.

Nei du Lars har intet at betale. Og Lars tok sin store pengestrylle
tilbake for han hadde seksten enskillinger — for det skulde ruve fælt.

Utenfor gjorde han Minninger til mig og vi to gik ind i vedsjule.

Her hadde vi siddet mangen gang og hørt hverandre i lexene.

Han graat.

Du vet jeg har aldrig set far eller mor, og er bortsadt hos han
Per Gjøslia.

Han er stri og haar og gir mig aldrig stunder til læsning. Det er
bare hver morgen vi skal møte op her, saa flyr jeg saa fort og saa
beint gjennem skauen at jeg faar lit tid og sætte mig ner aven og til
og læse over — .

jeg tør nesten ikke gaa hjem igjen. — Og taarene silte. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>