Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Bror min
25
som vi ikke fik se andet av end her og der lidt lyng og græs som
rørte sig.
Vi nermet os offerstedet, jeg med en diger kampestein.
Du vil nok gjøre dig til for presten idag, sa Nils, han hivde bare
en liten en bortpaa klokkeren.
Ja, for jeg skal skrifte sa jeg, og kastet mig op paa presten og
begyndte at synge Hjalmarvisa saa det bare ljomet i Østmarkene:
Paa blomsterklædt bakke sad Hjalmar og kvad
Om fortids bedrifter engang.
Saa liljernes bæger og rosernes blad
Sig bøiede dybt for hans sang;
Og fuglene sade saa tause paa grene,
Og gyldne kornaks paa straaene pene,
De nikkede bifald ved vaarvindens magt,
Kjækt straalte hans øine og krigerske dragt.
Nei du da Even, hvordan har du da lært den? jeg viste ikke —
Tonan og ordene er som — forlatte min synd — som salmer!
Ja rigtig sa jeg, men det var ner kostet min sjæls fortabelse. Men
som bygmesteren, saa lurte jeg’n gut!
For ser du her i vinter. Karoline var i fjøset og kvellstelte, hører
jeg hende synge. Som fjettret fast i snøfanen ved fjøsvæggen blir jeg
staaende og lye, liksom i svime eller ørsla.
Den var om Hjalmar og Hulda.
Aa gid, men den lærer jeg aldrig tænkte jeg. Saa hadde jeg
akkurat netop læst den om kirken i Køln.
Og som en blonk var han jamsids mig. —
Hvem da, da Even - ?
Fan sjøl.
— Nils gled nedav klokkeren og stod stiv av skræk og spænding. —
3 — Chr. Skredsvig: Det gamle skilderi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
