Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyreskjælva
37
marker, paa vestsiden av Norbygden i Eggedal. Disse langstrakte ville
ødslie aaser, der som kjæmpetrappetrin stiger op mot Numedals
fjellene. Ikke en forladt sæter, ikke saameget som en raatten forfallen
förliu kunne fortælle om at ogsaa der hadde folk vanket.
Mellem de enkelte vindvridde tørrfuruer saaes hist og her en
fur-rutop med sparsomt grissent bar. Litt som endnu stod igjen efter
vintrens sultne storfugl.
Storfugl ja, den maatte da finnes her, hvor haggel og krut var saa
litet kjendt. Du skal se inden kvæll har jeg et par digre stinne
Tiurer i rypesækken!
Bedst og være beredt, for plussli durer den op, tung av multer og
blaabær.
Pell var blitt interessert og blev borte over en rabbe.
Da! ! !
Ja netop da ja!
Fylles verden av det villeste skrik jeg i mit liv har hørt. . . Det
var snart at tænke sig den det
kom fra, og det var bare et
kort stykke unna, indi et holt.
En binne med sin aarsgamle
onge var opskræmt av Pell, som
tar tilbeins tilbake til mig, til
sin Herre og beskytter, med
den fraadende kjæften til binna
efter sig — saa kvitmaasan
frøs-ser under kløerne.
Terrassen jeg stod paa var
bare en tyve skritt bred, til—
høgre en stupbrat aas mot
himmelen, tilvenstre en likesaa fæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
