Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fiskeren"
75
indkjøp til frokosten. — Skal vi gjøre
som lille Skaanis du vet? som sa, har
jag ingen penningar vil jag i det
min-stone lefa bra, og drak Pommard og
haante os med vor Chopine vin
ordi-naire. Og vips yar fiskeren inde efter
en gammel Burgunder. Eller om vi
siger to.
Atelieret var baade soveværelse og
kjøkken. Antoinette gjorde vidundre
paa sine smaa hændige kokeapparater.
Christoph blandet salaten og dækket
op. Jeg var den lykkelige barnepike
og Margot vætet mig bare to gange
inden frokostbordet var færdig.
Men kjære, sæt hende da i stolen sin, sa madame — det gaar da
ikke — Mr. Smitwitz — huff saa grusomme navn dere har der nord!
Men Margot var min — hun likte mig, for jeg har handlag med slike
søte rompetroll siden guttedagene. Hun lugget mig i bartene og ståk
pekefingren mit paa min pupil. Kort sagt, det blev en pragtfull
atelierfrokost. Nei herregud snak fransk, klaget madame. — Men vi var
midt oppe i Asbjørnsen og Moe i vore skumrende østlandske skoge,
jagt, og fiske, litt natteløperi og rømmegraut hos sæterjentene i de lyse
nætter. — For Christoph var ogsaa nesten bondegutten men ikke den
fattige, fra en av vore brede bygder. —
Men saa undskyldte vi os for Antoinette og fortalte fryktelige
historier om sultekunstnerne i Paris — især om Montmartre og
Battignolle-gutta — saa hun graat av latter.
Om kvællen fulgte han mig hjemover og vi var dypt enige om at
idealet var at ta tilbake og male vor natur, istedet for idelig at sitte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
