Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Företal af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skulde det virkelig kunne høre op, og vore dage se så
grenseløs en lykke? De fleste kan ikke tro det; menneskene deler
sig på det efter deres natur og forhold i dem, som tviler (tviflar), og
dem, som tror; i dem, som gir sit arbejde til tvilen og krigen, og
dem, som gir det til troen og freden.
Engang håbet vi, at krigsvidenskaben, dens altid økede
opfinnelser, skulde gjøre krig umulig; krigen skulde dø av sin
egen vækst. Nej, det gik ikke så; krigene blev kortere, det var
det hele; et umådelig større tal av dræpte lå efter i kortere tid;
skræmselen for den er større end nogensinne.
Krigen som freden blir til i menneskenes sinn; krigen avskaffes
ikke, før krigstankerne avskaffes. Og endnu læres og æres krigen
på alle skoler i historieundervisningen, som i fædrelandssangene
ved vore fæster; præsterne indvier krigsfanerne, velsigner hæren
og hærføreren; kvinnerne blændes av uniformerne, musiken,
krigsspillet, »riddervæsenet»; — med stor kunst er villdyret dresseret
til at friste.
Om bare én tyvendedel av den »videnskab», der nu lægges
på krigen som utstillings-æmne og sejerbringer, samlet sig på at
plante fredstanker i barnene og mødrene, da vilde denne tyvendedel
bære større sejre hjæm end al krigsvidenskab tilsammen. Da vilde
det snart gå med krigen som med et udyr fra skogene, når det
bryter in på dyrket mark, folk omringer det og slår det ihjæl.
At avskedige krigstankerne og indbyde fredstankerne, herom
gjæller det! At opsige historieundervisningen fra fordum, fra
fyrstetjenestens dyre og mørke dage, att inføre en folkenes historie,
som gjør den tusenfoldige sejer i det daglige liv, i hvert lite hjæm
til det store, som har båret samfunnene tråss (trots) alle krigene,
— som den også har båret!
Sange utav det samme lys, som lyste for slægterne på deres
tunge, lange vej, (den krigene gjorde mangfoldig tyngre og længre)!
San lære om hvad som har git folkene sæder, lovlydighed, oplysning,
frisinn, formue, — det var aldrig krigen. Krigen stammer fra
villmanstiden, da menneskene åt hverandre; i vandretiden blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
