Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
«Hm — det er et vrient spørsmaal, frøken».
«Tror du Seiersborg vil ligge slik og skinne i
solen som idag? Se hvor det glitrer i vinduerne».
«Aa ja, Seiersborg kan vel bli staaendes».
«Men slegten, jeg mener alt som heter Staalesen
er væk».
«Naar et træ er blit hundre aar, frøken, saa
visner løvet og det falder paa marken og blir
jord».
«Vi har jo eketrær som blir mange hundre aar.»
«Eketrær ja — hm — ja — men da bør de væk,
for de skygger for ungskogen.»
«De kan vel gi ly ogsaa?»
«Ungskogen maa ha frisk luft, og blir den ikke
vant til vind, naar den er ung, saa neigu om den
taaler storm naar den blir voksen.»
«En ny slegt tror du altsaa vil bo paa
Seiersborg om hundre aar, Nils?»
«Mei bi, som engelskmanden sier. Kanske søn
til han der eier hele stasen,» han knertet Sigurd i
hodet med snadden, «men det kan vel være et fett
for os frøken, for deroppe hos Vorherre trur jeg
ikke der er non persons anseelse, og det er jo der
vi kommer til at slaa os ned for godt.»
«Sigurd Seiersborg,» sa hun langsomt og saa
ham ind i de klare spørgende barneøinene.
«Farvel da Nils,’farvel Sigurd — nu faar jeg nok
gaa hjemover.»
«Ja frøkna faar undskylde at jeg snakker saa’n
reint ut fra levra, men det datt lissom ut av mig.»
«Aa kjære dig Nils, du vet da vel at jeg morer
mig ved at slaa av en passiar med dig. Ja farvel
igjen.»
Hun forsvandt i retning av Seiersborg, mens de
to blev staaende tause og se efter hende, helt til
den lyse kjolen blev borte mellem de store
linde-trærne i alléen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
