- Project Runeberg -  Sigurd Seiersborg. Et livets eventyr /
169

(1920) Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169

De to venner sat nede i salonen og talte om
gamle minder og fælles oplevelser.

«Traf du Silva Jardim i Europa?» spurte Sigurd.

«Vi møttes i Italien, aldeles tilfældigvis. Det er
en sørgelig historie. Jeg kom til Neapel om aftenen
og tok ind paa Grand hotel, og hvem anden skulde
jeg møte der end ham. Han var blit gammel. Han
hadde ikke længer dette livlige og fyrrige væsen,
som elektriserte alle. Imidlertid kjendte han mig straks
igjen, og paa den gamle impulsive maate kom han
mot mig og sluttet mig i sine arme.

Vi blev sittende næsten hele natten og snakke
sammen. Hvor var ikke den gamle glødende patriot
forandret! Det var ikke længere den usvigelige tro
paa det gode i menneskene. Ikke no haab om at
hans folk skulde staa som et mønster for alle
civili-serte nationer. De hadde svigtet ham, røvet fra ham
alle hans idealer. Og hans bedste ven og medarbeider
Fonseca hadde skuffet ham mere end nogen anden.
Bare svig, egoisme og materialisme paa alle kanter.

«Vi kan desværre ikke komme utenom den lov
at historien gjentar sig og gjentar sig i al evighet.
Mennesker, det ene mere begavet end det andet, reiser
sig op og roper paa idealstaten, frihetens, likhetens
og broderskapets forgjættede land. Millioner roper
med, de slutter sig sammen og tror de er nær maalet.
Saa ramler det hele i grus. Altid, altid.

, Oplysningen stiger, skoler og kirker bygges, men
krigene vokser, hadet og misundelsen vokser og
menneskene blir ondere og ondere.»

Han blev sittende i lange stunder aldeles stille.
Han stirret ret frem, som om han var i en anden
verden.

Saa foreslog han pludselig at vi den næste dag
skulde reise sammen op til Vesuv, «til den evige ild
som engang skal fortære alt.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:18:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/seiersborg/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free