Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
De gik hver til sin kant.
I det brasilianske ministerhotel sat Sigurd og
Ninette og snakket sammen om dagens hændelser.
«Det var et underlig øieblik idag, da jeg for
første gang stod ansigt til ansigt med min far,» sa
Ninette.
«Du behersket dig godt, lille ven. Det var ikke
frit for at jeg hadde en liten ængstelse baade for
ham og for dig. Du vet jo at der var mange øine
fæstet paa os de faa minutter. Det var heldig at
jeg ved den første audiens fik anledning til at
forberede ham litt. Det kom saaledes ikke aldeles
uventet.»
«Stakkars, du vet jo det er ondt for ham ogsaa,
Sigurd. Jeg længes efter at træffe ham alene.
Hvordan tror du han vil behandle mig? Aa jeg hadde
saan lyst til at kaste mig om hans hals og si
stakkars dig far.»
«Tilgir du ham alt?» Sigurd saa spørgende paa
hende.
«Ja, alt du. De var unge og de var mennesker.
Men jeg foragter og hader alle disse institutioner som
skiller menneskene i kaster.»
«Med tiden jevnes ogsaa det du. Det er paa
god vei. Herefter maa det bli menneskeværdet, som
skaper skillet.»
«Hvad synes du om dronningen, Sigurd?»
Han reiste sig op og gik bort til Ninette, løftet
hende op og la hende ind til sig.
«Jeg liker bedst min egen dronning,» sa han ømt.
Hun rev sig leende løs.
«Men kjære dig, du maa da huske paa at du er
Brasiliens gesandt, dette passer aldeles ikke. Du
blir vist en meget slet diplomat.»
«Men forhaabentlig en prægtig ægtemand,» svarte
Sigurd.
«Det er jo saa nyt endnu, saa du faar vente en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
