Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
«Er hun død Ninette? Svar mig er hun død?»
han stirret hende ind i øinene.
«Jeg vet ikke, far.»
«Du vet det ikke. Ingen vil si mig noget om
hende. Aa jeg vil flygte fra alt dette, dette
forfærdelige, som de har tvunget mig op i, mit livs
forbandelse. Hvordan skal jeg kunne klare det? Jeg
er da bare et menneske.»
«Du maa bære offeret frem far, bære det med
opreist pande.»
«Jeg hører paa dig barn. Aa denne stemmen,
disse øinene, det er Frantzis, hendes, hendes. Aldrig
har no menneske talt til mit hjerte som hun. Vi
elsket hinanden. Aa Gud, du skal være mit vidne,
jeg har aldrig elsket nogen anden end hende, og
aldrig vil jeg komme til at elske nogen anden.»
«Du maa forsøke at glemme, far.»
«Glemme? Nei, nei, det er jo det eneste i
verden jeg har igjen — minderne om den korte tid som
jeg levet.»
«Saa la os glædes sammen far, og non faa korte
stunder kan vi vel møtes og du faa være et
menneske som os andre.»
«Tak, tak barn, kanske endnu et solstreif kan lyse
paa min vei, men allikevel, er det ikke frygtelig at
vi to skal gaa her og spille komedie for alverden,
er det ikke frygtelig?»
«Jeg skal forsøke at lette det for dig. De skal
intet merke, jeg skal være saa forsigtig, saa forsigtig.»
«Grusomt. Mit barn, mit eget barn har jeg her
og kan ikke faa løfte mit hode og glæaesstraalende
si som den usleste bonde i hele landet: Her er
barnet mit.»
Sigurd kom ind.
«Deres majestæt maa undskylde, men jeg er
bange for at det lange ophold her i vort hjem kan
mistydes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
