- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
61

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYVENDE KAPITEL.

61

kronen med sine ildtunger strækker sig nedover og
mødes med draperier og baand, vifteformige straaler
tændes pludselig og gaar over til bløde, svaiende
vimpler, skiftende i regnbuens farver, medens nederst ved
horizonten nordlystaagen strækker sig med et mystisk
skjær. Vi blev saa vant til nordlys, naar det var klart,
at vi næsten ikke brød os om det, uden at det var
særskilt vakkert.

Det er tungvindt alting i mørke og kulde. Skal vi
gjøre en ting, aldrig saa liden, maa vi drage med os lys
og have en hel del klæder paa os; derfor skaffer smaatteri
os meget arbeide, saa vi har stadig noget at sysle med.

Scott Hansen med sine magnetiske observationer
viste en enestaaende ihærdighed og taalmodighed i det
vanskelige arbeide. Time efter time kunde han staa
paa isen med sine instrumenter i kulde og mørke og
observere magnetnaalens svingninger og udslag, og med
lupe læse af de fine gradinddelinger, medens han holdt
pusten, forat ikke kulden skulde ise til alt for ham.
Merkeligt var det, at han ikke forfrøs baade hænder og
ben mere end han gjorde.

Den første vinteren var jeg ham behjælpelig med
de magnetiske observationer, da han maatte holde til
paa bare isen, det kunde ikke nytte at sætte op noget
telt for skruingernes skyld. Siden byggede vi en
snehytte, og der var det gildt. Første vinteren drog vi
derfor med vore kasser og stativer bortover i mørket.
Naar vi havde staaet stille en stund, tog vi os en liden
springmarsch, gik paa hænderne, slog kolbøtter eller
dansede «kjærringa med staven». Værst var det med
hænderne, som man maatte blotte af og til. Godt
smagte det saa at komme ombord og ned i «Fram»s
lune salon og faa en varm kop the i livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free