- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
96

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

talén, — ikke undsaa sig for at give sit besyv med i
laget ved en høilydt skramlende bliklyd, saa den maatte
brases fra vinden for at bringes til at tie. Tilslut kom
Juell slæbende paa kjedlen til Peiks gryde og en stor
gaffel.

Fra morgenen af havde vi udstyret os med
national-sløifer; det var værst for den blaa farven, der maatte vi
bruge papir, medens vi havde rødt og hvidt tøi. Ja
selv-patriarken blandt hundene, «Suggen», gik omkring med
en lang sløife. Bentsen og Pettersen var ikke med. De
ofrede sig for middagen til os andre. Kl. 12 tog
processionen sin begyndelse som ovenfor nævnt. Et
sælsomt, høitideligt skue var det at se os med vore merker
glidende paa ski rundt «Fram», der den laa, tryg og
bred, klemt lidt paaskakke af isen. Jeg spillede «Ja vi
elsker» af alle kræfter, og vi syntes, det tog sig godt ud.
To gange gik vi rundt skuten og derfra til «Storkosset»
agterud, hvor Nansen udbragte et leve «Fram», der
hidtil havde ført os vel paa vor færd, med haab om, at
den i fremtiden vilde gjøre det samme. Et nidobbelt
rungende hurra lød over isen, hvorefter vi tiltraadte
tilbagetoget. Vi gjorde holdt ved skutesiden, Nansen
besteg kommandobroen og holdt talen for Norge. Han
ønsked, de maatte have det godt derhjemme; der var
kanske dem, der havde sorgfulde tanker for vor skyld;
han bare ønsked, de vidste, hvorledes vi havde det, saa
vilde de være trygge. Vi kunde være tilfreds hidindtil,
og hvis ikke for os uforudseede omstændigheder skulde
indtræffe, vilde vi komme til at bringe vort fædrelands
hæder til at stige i de fremmede folks øine ved at naa
vort maal. Vi var glade for at kunne gjøre noget for
gamle Norge. Et nidobbelt hurra for fædrelandet af
vore lungers fulde kraft afsluttede talen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free