- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
153

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

153

Vi drog videre med vor forringede last, men noget
svært fort gik det ikke, og snart slog vi leir og reiste
vore telte. Hundene blev koblet to og to ved siden af
hverandre og givet mad. Vi flk en forsmag paa, hvor
lang tid det vilde tage at komme i orden med leiren,
naar vi to blev alene, vi maatte nok gjøre beregning paa
adskillig tid i begyndelsen. Der var fest i det store telt,
som de fem medbragte. Lunt og hyggeligt var det
derinde i ulveskindsdragterne. De disked op med en bedre
aften bestaaende af chokolade, smør, brød, flesk og
søsterkage, der bragte med sig svartoljelugten fra
«Fram». Saa drog karene frem ren sprit og bryggede
en god toddy, som vi lod os smage af vore blikkopper.
Piberne kom frem, og der blev holdt taler af Nansen og
Blessing. Efter en hyggelig aften gik vi til ro i poserne.
Søvnen blev nok ikke saa rar, det sørgede hundene for, der
holdt det gaaende med slagsmaal og uling hele natten.

Næste dag var veiret mørkt, vinden O.t.S. Vi brød
da leiren, og hele selskabet drog afgaarde efter flere
timers arbeide med slæder og hunde og kogning.

Ud paa eftermiddagen fredag kom da den sidste
afskedens time. Mørkt var veiret og mørk var
stemningen, polarnatten var endnu ikke forbi. Vi vekslede
de sidste haandslag, og de sidste fortrolige hilsener til
dem derhjemme blev betroet. Det var ikke uden
bevægelse fra begge sider. Og saa var Nansen og jeg
alene i ismarken med vore 6 læs.

Vi gjorde ikke lang dagsmarschen, dertil gik det for
tungt. Nansen var i spidsen og tog ud vei. Naar
kjæl-kerne stoppede, og det var ikke mange skridtene mellem
hver gang, maatte vi sætte dem i fart igjen; det var at
fly frem og tilbage mellem dem og faa det til at glide. -—
Næste dag gik det paa samme maade; det var snart at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free