- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
155

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

155

nordover for at rekognoscere isen, imedens skulde
jeg fore hundene og ordne i leiren. Da han kom
tilbage, sattes primusen i sving, vi spiste og krøb i
posen.

Da morgendagen kom, tog Nansen et sterkt
huride-spand og reiste med en af slæderne ombord igjen for
der at hente hjælp til hjemveien.

Saa befandt jeg mig da alene i stilheden. Dette var
søndag den 3dje mars. Fint var veiret, koldt og friskt;
jeg var ikke ganske sikker paa, om det virkelig var
selve solen, jeg fik se dernede i horizonten, men det
var nok saa, det var første gang, flad og ildrød stod den
der og varmede ikke et spor; men det var dog solen
alligevel og med den nyt liv i leiren. «Fram» saa jeg
masterne af i den klare luft langt derborte, jeg tog en
peiling af den for sikkerheds skyld. — Istedenfor at
ligge der uvirksom i teltet og vente paa, at de andre
skulde komme tilbage, vilde jeg heller rusle afgaarde
mod skuten igjen med hele karavanen. Jeg reiste da
tilbage paa den maade, at jeg først tog tre slæder med
alle hundene og lod de to staa igjen; naar jeg var
kommet et stykke med de tre, tog jeg hundene og bandt
træklinerne om livet paa mig; først forsøgte jeg at staa
paa skiene og lade hundene trække mig, men det var
jeg ikke kar for i den ujevne is, det gik altfor voldsomt.
Nu kunde bæsterne lægge ivei med lynets fart, da de
kjendte den lette lasten. Men nu var det ikke mig
tilpas; ned i sneen bar det med mig, det var baade første
og sidste gang, jeg fungerede som sneploug paa den
turen. Skiene havde jeg ogsaa paa benene under farten;
endelig kom der en skrugar i veien og jeg ankrede op,
men bæsterne trak af knivbeltet mit og rendte afgaarde.
Jamen var jeg ræd, de skulde sagt farvel med det samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free