- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
162

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

hænder og satte kursen nordover, bevæget i sind. Jeg
blev lidt agterudseilet paa grund af ugreie i det ene
spand og formedelst afskeden med Scott Hansen og
maatte lange afgaarcle efter slæderne; jeg fik dog tid til
at se mig tilbage efter de tre, som stod og stirred med
underlige tanker paa os, som drog afsted mod det
ukjendte nord.

Mandag den 18de mars. «Det er altsaa paa femte
dagen, vi reiser; meterhjulet Aiser, at vi har tilbagelagt
over 6 mil. Undertiden gaar det svært fort paa jevn
og god is, men saa kommer skrugarer og raaker, som
vi maa slide os over; raakerne er værst, vi maa finde
overgange, og det tager tid. «Fram» er for længe siden
ude af synskredsen, det er bare os to og hundene her.
Imidlertid tegner isen penere, jo længere nord vi
kommer, og lettere blir slæderne dag for dag. Det er ondt
med den ene slæden, som maa passe sig selv for det
meste; den velter ofte, og naar jeg skal sætte den paa
ret kjøl igjen, saa stopper den anden, der da atter maa
skyves igang. Vi lider af kulden, den holder sig stadig
omkring 40 grader. Vi arbeider os svede om dagen, da
er det varmt nok, om natten er det værre. Det er
fugtigt. Igaar bredte vi uldtepperne vore ud paa kajakerne
for under farten at tørre dem i solen. Forgjæves at
haabe paa solen, som er saa urimelig kold og saa langt
borte, den tørrer nok ikke noget endda.

Om aftenen længter vi efter at komme i posen, og
om morgenen bare ser vi at komme afgaarde, men det
gaar smaat, især nu da vi er nødt til at tage hver hund
ud af koblet og spænde den for. Om kvelden efter endt
kjøling forer vi hundene, de har da noget at længte
efter og anstrenger sig i dagens løb for at komme did,
hvor de ved, der vanker mad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free