- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
169

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

169

kanterne seg fra hinanden, og Nansen og jeg stod med
et spand og en slæde paa den ene side, medens de to
andre slæder og hundene var igjen paa den anden. Vi
stod oppaa den opskruede raakkant og betragtede isens
bevægelse; pludselig synker det underlag, jeg staar paa,
fra hverandre, og jeg plumpede i vandet; heldigvis gjorde
isstykkerne, at, jeg ikke kom nedi længere end benene
rak, og jeg flk da karet mig over til den anden side og
draget mig op paa iskanten der. Det var en mindre
varm fornøielse i næsten 40 graders kulde, klæderne
stivned naturligvis straks. Der stod vi da paa hver vor
side, medens vandet stadig blev bredere mellem.os; det
var en lidet hyggelig udsigt til at blive skilte ad for
resten af natten. Teltet og kogegreierne havde Nansen
paa sin side. Jeg maatte nu tage en liden springmarsch
frem og tilbage paa isflaket mellem hundene for at holde
varmen, medens Nansen gik langs raakens anden side
for at finde en overgang, saa vi atter kunde blive
forenet. Vi kunde ikke færge med kajakerne, disse havde
isen rispet istykker for os under alle veltingerne.
Nansen fandt omsider en overgang, men det var et
langvarigt arbeide at faa de andre kjælkerne over, det var
under mange omveie og tog flere timer. — De stivfrosne
vindbukser, jeg havde paa under denne marsch, blev saa
skjøre, at de brast paa mange steder. Da vi fik slaaet
leir, og jeg kom i posen, maatte jeg lægge dem hos
mig, medens jeg sov, forat de, naar jeg vaagned, kunde
blive myge nok til at syes istand; det var den værste
søm, jeg har havt, tror jeg; for de stivnede, bare jeg
havde syet et lidet gran, og saa maatte jeg af og til
putte dem ned igjen da. Jeg tror næsten, det var værre
end at sy seildug i en 40 graders kulde, det har vi
ogsaa drevet med.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free