- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
181

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

181

længdeobservation toges paa veien og
meridianobservation idag. Efter disse observationer og bestik er vi nu
paa 85° 37.8’ n. br- og 79° 30’ 1. o. f. Gr., saa det er gaaet
bra i det sidste. Jeg har været uheldig forresten og
brukket af to ski, d. v. s. hundene har rendt til og
trukket slæderne over dem. «Perpetuum» slagtedes
igaar, vi troede det var bedre at kvæle den end skjære
over halsen og forsøgte da, men det maatte vi give op
og tage til kniven. Det greieste havde naturligvis været
at spandere en kugle paa hundene, men dette havde vi
ikke raad til; vi kunde nok faa bedre brug for
ammunitionen vor. Disse slagtninger er et leit arbeide. Jeg
havde dog troet, det skulde blit værre, det gjør mig ikke
saa ondt, som jeg troede det skulde gjøre. Jeg fik slig
færdighed i at skjære halsen over paa dem, at det voldte
dem ikke stor smerte. De stakkels dyr gik villigt med
og blev lagt paa siden i sneen, og medens jeg holdt i
halsringen med den venstre haand, ståk jeg med den
høire kniven tvers igjennem halsen og ned i sneen; som
oftest døde de uden en lyd. Det var værst at dele dem
op og portionere ud, saa hver hund flk efter fortjeneste.
Den strenge, bydende nødvendighed gjorde, at dette
arbeide gik noksaa let. «Perpetuum» var en doven, uduelig
hund, men fed var den, saa den gjorde god tjeneste som
slagt. Sit navn havde den faat, fordi den aldrig holdt
sin hale rolig. Men nu," stakkar, flk vi ogsaa se det.

Til en afveksling var der kommet paraffin i
fiskegratinen igaar middag, ligeledes idag i grøden, men det
gaar for det samme.

Om morgenen brugte vi den ene dag chokolade med
smør og brød og pemmikan og den anden dag grød
med serindrikke. — Vi har begyndt at lappe paa
finneskoene vore nu, en mindre hyggelig fornøielse i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free