Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRETTENDE KAPITEL.
191
vi naturligvis at kjæmpe med, men alligevel var der
vide sletter iblandt, og fremkomsten blev meget god.
«Vi begynder at længte efter landet nu; vi er trætte
af at skue disse evindelige ismarker og intet andet end
disse, — land, som det er to aar siden vi saa! Hvilken
herlig stund det maa blive at kunne sætte foden paa
gamle Norges grund, — kanske paa en tid, hvor alt
staar i flor! Hvilken forskjel paa livet her og i syden!
Tænk, at kalde Norge for sydens herlige land! Ja, slig
staar det for os.»
Den 8de mai maatte vi stoppe og slaa leir, før vi
egentlig havde tænkt det. Vinden, som vi havde havt
fra N.O. hele tiden, øgede stadig, og ud paa
eftermiddagen blev den saa lei med snefog, at vi maatte lægge
os til. Da marschen havde varet en 5 timers tid
gjennem ujevn is, sled «Flint» sig løs, det var den, der skulde
/
slagtes til kvelden. «Flint» var en af dem, som var
vanskelig at faa tag i igjen, naar den først var kommet
løs. Sterk var den, men doven og uduelig og brød sig
aldrig om juling. Grætten og sindt var den stadig mod
de andre hunde. Da vi stopped op, saa indfandt den
sig for at faa sin portion hundekjød, men sørgelig skuffet
blev den, da den selv maatte følge med bagom et kos
og der blive parteret for de andre, der fortjente at leve
længere. — Stakkars hunde, de blir skindmagre nu,
der de sulter og sliter for os. Men vi maa frem, og vi
er nødt til at prygle dem, naar de stopper ret som det
er, mere end vi egentlig kunde have lyst til. — «Flint»
var imidlertid meget fed; det var merkeligt, den kunde
beholde sit fedt saa længe paa den smale kost, den har
faaet. — Temperaturen er om kr. 12 graders kulde,
dei-ligt sommerveir synes vi, mod det vi er vant til. Saare
er fingrene fremdeles, men vi behøver da ikke at grue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
