- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
197

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

197

vægelse i det hele, men resultatet blev, at vi kom over
til syvende og sidst, og glade var vi. — Isen viste, at
vi fremdeles er i drift vestover; nu da vi er paa 59° 55’
1. o. f. Gr, er dette leit nok. — Nansen har regnet ud
omigjen flere observationer helt fra tiden før uhrene
stansed; det er ligesom vi endnu har ondt for at forsone
os med denne stansning.

Den 17de mai, vor frihedsdag, startede vi ved 6-tiden
om eftermiddagen i noksaa trist stemning begge to, trods
at flagene var oppe paa begge kajaker og vaiede i vinden
til dagens ære. Til en afveksling skulde jeg gaa foran.
Men mine hunde, som var vante til at gaa efter, vilde
paa ingen maade være med paa det; de kunde ikke
skjønne, hvorfor cle skulde gaa, naar ikke de andre var
med. Deres opmerksomhed var stadig hos det andet
spand, og jeg kunde ikke faa pryglet dem frem. Saa
det maatte vi give op.

Men saa hændte det, at Nansen troede at høre
hval-blaast i den store klaren, vi havde foran os, og som vi
skulde passere. Jeg havde ogsaa hørt denne lyden,
medens jeg gik og stellede i leiren før opbrud, men jeg
troede det kom af isflakenes gnidning mod hinanden.
Men jamen var det hval ja; nu saa vi tydelig en hvælve
sig op over vandfladen og saa forsvinde. Hu, hei, bort
i kajakerne og tage bøsse og patroner og rode frem
harpun og line. Det kunde være noget at faa tag i, her
var mad nok! Nansen drog afgaarde langs raaken
væbnet til tænderne for at friste jagtlykken. Imedens
skulde jeg se til at finde en overgang. Nansen kom
dog snart tilbage med uforrettet sag; det var narhvaler,
sagde han, men de var overmaade sky. — Reisen
fortsattes i vind og snefog til middag, uendelig smaat gik
det med hundene, og meget stræv havde vi. Da vi havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free