- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
211

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

211

med underlaget blev lagt tversover, en for og en agter;
hundene gik villigt ombord og lagde sig stille, det var
som de skulde have gjort det før; pumperne sattes i
orden, bøsserne toges i fanget, paddel-aarerne lagdes ud
og roningen begyndte. Saa var vi da med hele vort
jordiske gods prisgivet de blanke vover; morsom var
denne zigøinerflaade til en afveksling, skjønt vi maatte
bruge pumperne meget ofte, især var min kajak slem.
Da vi kom til iskanten paa den anden side, sprang Nansen
ud med fotografiapparatet og tog nogle billeder af
flaaden, medens min kajak stadig fyldtes mere og mere
med vand, og jeg drev fra iskanten. Saa hører vi et
vældigt plask i vandet bag os. «Hvad var det?» «Det
var en sæl,» sagde Nansen. Han begyndte nu at trække
iland den kjælken, som laa agter paa min kajak og
som gjorde, at vandet trængte ind helt oppe ved
rælingen, hvor trækket endnu ikke var syet sammen. Det
nyttede ikke at pumpe, jeg sad i vand. «Plask!» sagde
det igjen, og op kommer en diger, glinsende storkobbe,
den slog et par slag mod iskanten, saa dukked den
igjen. Vi troede ikke, vi skulde faa se den mere; men
jeg tog dog harpunen, der laa paa kajaken, og kasted
ind til Nansen for sikkerheds skyld. Imidlertid fyldtes
kajaken min mere og mere, og der maatte gjøres alvor
af at faa den iland. «Plask!» siger det engang til, og
hovedet paa storkobben kommer tilsyne lige ved
iskanten bevægende sig mod denne. Hurtig griber jeg
bøssen og klemmer paa den, just som den skulde
forsvinde under isen. Den gjorde det sidste vældige
plask, saa blev den liggende, og vandet blev rødt.
Hovedet var knust, den laa og flød. Nansen
springer som en vind derbort med harpunen og sætter
den i sælen; harpunen var liden og svag, og Nansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free