- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
217

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

217

kom godt med baade her og senere paa færden.
Lampen bestod bare af en skaal, som vi lavede af endel
nysølv, som vi havde til at reparere slædebeslagene med;
væger tog vi af seildugen i vore proviantsække og i
«doktorposen» med sine fine steriliserede prægtige bind, der vel
neppe kunde faa nogen bedre anvendelse Doktorens
sager kom til nytte paa en anden og glædeligere maade,
end de var tænkt til; endel plaster, som vi skulde have
til kravebensbrud, tik ogsaa sin praktiske anvendelse,
idet vi fandt ud, at klæbestoffet var udmerket til at
kitte kajakerne i sømmerne merl. Til dette brugte vi
ogsaa forresten nogle pastelfarver, Nansen havde med,
som vi skavede fine og blødte op i tran. Kajakerne
gjorde vi nemlig ordentlig istand i «Længselens leir»;
lavede maling af sot og tran og klinte dem dygtig ind
med en pensel af bjørnehaar.

En dag skulde vi have intet mindre end
blodpandekage til kvelds, lavet af kobbeblod. Nansen begyndte
at stege og braste op en herlig varme med mange væger;
det gik godt helt til han holdt paa med den næstsidste,
da blev varmen foruroligende sterk, idet spækstykkerne,
som lægges op i skaalen for at afgive tran til vægerne,
under smeltningen ogsaa tog fyr. Trangt var det i
teltet med kopper og kar, det var ikke godt at faa
slukket. Saa tog Nansen en næve sne af teltgulvet og
skulde døive varmen iped, men den likte det ikke, og
op mod teltet slog en høi flamme og antændte silken;
ud af posen kom vi i en fart og paa døren, som blev
revet op, saa knapperne føg, — og ud i det fri. Det var
da slut med ildebranden, der havde indskrænket sig til
det ene hjørne. Vi maatte bruge et af seilene vore til
at lappe det med. — Dette hændte Sankthanskvelden,
forsaavidt var det i sin orden, at vi satte fyr paa teltet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free