- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
246

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

Her saa vi to ræve slaas om en fugl, de var nok ikke
plaget af svimmelhed, de karene. — Endnu mere
sydover gik farvandet. Skjønt vi var trætte og slitne, og
det var tid til at stanse, blev vi enige om, da der blæste
en ypperlig seilvind, at holde det gaaende med seiling,
saa længe vi kunde. Og dette gjorde vi efter at have
styrket os med raat kjød og spæk, pemmikan og brød.
Vi seilede, til vinden løiede af, og vi blev saa søvnige,
at vi duppede, der vi sad; saa roede vi ind til iskanten
udenfor landet og slog leir. (Landet her har Nansen
kaldt «Brøggers Forbjerg»).

Lørdag den 24de august. ««Thi lykken vender sig
ofte om» staar der i folkevisen. Det faar vi føie i vort
omskiftende liv. For en uge siden var vi opfyldt af
haab om hjemkomst iaar og havde det aabne vand for
vore fødder. Nu har vi ligget stille en uge for
paalands-vind og kommer ikke af flekken. Farvel skjønne haab,
vi maa nok se til at friste livet endnu en polarnat her,
den bliver vel den værste. — For en uge siden roede
vi forhaabningsfulde afgaarde i stille, vakkert veir, ikke
uligt en vaarnat hjemme, naar jeg trækker fra kulden,
og fanclt god fremkomst langs det nye land. Saa kom
vi til en odde, udenfor hvilken der laa en del smaaøer,
og her var der is. Vi prøvede os frem aller inderst
ved landet, men kom ingen vei for sørpe og skjælis;
saa lagde vi os til at sove paa isen uden at slaa telt, i
den mening at vente paa strømtørning og da finde
fremkomst. — Men før vi var kommet saa langt, havde vi
nok et eventyr med en hvalros. Som vi roede i den
skiltrede is, Nansen foran og jeg efter, ser jeg vandet
under Nansens kajak bevæge sig sterkt og kajaken
løftes i veiret; jeg troede det var et iskos, som kaived i
det samme han roede forbi, men ikke mange tagene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free