- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
255

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

255

over moderen. Vi flaaede dem, lemmede dem op og
bredte skindene over kjødet for maagernes skyld.

Nu satte vi ud med sammenbundne kajaker for at
faa tag i en hvalros; det var nok af dem i det aabne
vand derude. Snart kom vi en paa skud, og Nansen
senclte den en kugle. Den trillede rundt og gik under
kajakerne, medens vandet hvirvlede, og vi skaatede, alt
vi orkede, for ikke at faa seildugen rispet op af de lange
tænder. En stund efter saa vi den igjen, tilsyneladende
ganske frisk; vi skjød nu en 2—3 skud hver i hovedet
paa den; stadig vendte den flabben til, saa vi ikke
kunde faa ordentligt skud paa den fra siden; men
meget blod randt der af den. Under dette gik et skud
uforvarende af for Nansen, idet han skulde lægge
geværet fra sig og gribe aaren; kuglen gik igjennem
dækket og forenden, heldigvis saavidt over vandlinjen.
Hvalrossen dukked og kom op igjen og flk nye skud
flere gange; den pustede tungere og tungere, og øinene
blev mer og mer matte, og vandet var rødt. En sidste
dræbende kugle gjorde det af med den, men da sank
den, før Nansen flk tid til at kaste harpunen i den.
Vi ærgred os græsselig over at have slængt bort saa
megen ammunition til ingen nytte og roede mismodige
til land. — Lidt efter gik der to hvalrosser op paa
iskanten et stykke ud i fjorden. Vi lod dem roe sig
en stund, medens vi hentede kjødet af de to skudte
bjørne; saa gik vi paa dem, den ene i den andens
fodspor, forsigtig som indianere. Det var langt at gaa over
fladisen, hvalrosserne vendte sig en gang iblandt, vi
stod urørlig stille, saa længe det stod paa, og kom
ubemerket klods ind paa dem. Nansen skjød først
den, som laa bedst til, og denne døde paa flekken med
et skud. Den anden skvat op af sin søvn, men flk i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free