- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
269

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

269

og de andre fandt sig i det. Af disse hug saa de
sterkere paa de svagere igjen. Hvergang en ny kom til
iskanten for at komme op, anstrengte gammeloksen sig
i høi grad med grynten og hug rundt omkring sig, for
at gjøre den nykomne begribeligt, at her var den, som
kunde give tilladelse til adgang for fremmede, og den
nykomne lagde sig meget spak yderst i klyngen. — Jeg
havde staaet og set paa dem en stund, da Nansen kom
ud; vi talte da 11 stykker, og der kom stadig flere. Det
blev bestemt, at vi skulde skyde to af dem, især hvis
der var unger iblandt, som vi troede. Vi listede os da
indpaa kolosserne; der var endel skrukos og ujevn is
mellem os og dem, saa vi kom useet langt indpaa dem,
men det allersidste stykke af veien var aabent; de
merkede os og blev lidt urolige, og endel skubbede sig
nærmere vandet. Vi opdagede unger iblandt dem og
fældte hver vor. Min, som laa helt ud paa kanten, flk
tid til at jumpe i vandet, da den flk kuglen. En gjorde
det samme for Nansen, men en anden, som han skjød,
blev liggende paa flekken. Den ene efter den anden
for udi paa hovedet og holdt et frygteligt leven,
høvdingen især var rasende af sinne. 2 voksne hvalrosser blev
liggende igjen, de vilde ikke ud; den ene af dem skjød
jeg stendød med et skud. Den anden blev liggende
rolig, medens jeg gik ind paa den med bøssen i anlæg,
og Nansen benyttede anledningen til at fotografere
situationen. Hvalrossen saa paa os og paa den døde
kamerat og kunde ikke begribe, hvad der gik af den,
siden den ikke vilde gaa med i vandet; endelig saa gik
den da alene ud til de andre. Et øieblik kunde
vandfladen være jevn og rolig, i næste bruste det op med
skumsprøit, saa det putred bortover, hovederne med de
lange tænder kom op, og de blodunderløbne, stygge øine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free