- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
270

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

saa sint paa os. «Høvdingen» hug rasende sine tænder
i iskanten og hævede sig op paa denne, slåp sig ned
igjen og dukkede; vi hørte den stange i isen under
vore fødder, men heldigvis var det et gammelt, solid
flak vi stod paa, ellers vilcle det vist ikke varet længe,
før de havde brudt det i smaabiter. Lidt efter lidt
forsvandt de tilhavs, og vi flaaede i ro paa de to fældte.
Pludselig dukker «høvdingen» op lige ved siden af os
med et fælt brøl, saa vi skvat i; den kunde nok ikke
glemme, hvad der var hændt. Et par gange til kom
den igjen, saa forsvandt den for alvor.

Vi flaaede det skind og spæk, vi kunde faa af
hvalrosserne, som de laa, uden at bakse videre med dem
for at faa dem vendt rundt paa den andre siden. Det
blev to dugelige læs, som vi fornøiet drog ind til
stranden med, da mørket faldt paa. —

Dette hændte den 24de september.

Efter denne store fangst flk vi mere skind at have
paa taget, men det maatte blødes op i vandet først.
Medens vi holdt paa med det i et hul ved stranden,
bryder en hvalros igjennem isen længere ude; straks
den flk øie paa os, forsvandt den og kom nu op lige
bort i vort hul for at se, hvad vi drev med. Jeg tog
den afbrudte kjælkemei, vort uundværlige redskab, og
gjorde mig klar til at dænge til hvalrossen med den;
men den var ræd for meien, dukkede under og forsvandt.

Den 16de september skjød vi en bjørn, som vi har
kaldt «Vandbjørnen». Om morgenen gik Nansen bort til
hvalroskadavrene for at hente nogle sener, han havde
skaaret ud af ryggen paa dem til traad. Jeg flk da se en
bjørn komme luskende bortigjennem kossene ud imod
nyisen og plystrede og gjorde tegn til Nansen, men han
hverken saa eller hørte, optaget som han var med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free