Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIREOGTYVENDE KAPITEL.
271
lede efter senetraaden, som ræven havde draget afgaarde
med. Det saa ud, som om bjørnen ogsaa vilde aflægge
hvalrosskrotterne en visit; Nansen havde ingen bøsse,
jeg tog da min og sprang bortover til ham. Men
bjørnen tog veien langt udover nyisen langs kanten af
den ældre. Der lagde den sig ganske rolig, saa
lang-den var. Nansen hentede nu ogsaa sit gevær, og det
blev bestemt, at han skulde gaa i en stor bue udenom
bjørnen for at afskjære den veien videre udover; inde
ved landet skulde jeg holde mig og tage imod den der,
hvis den gik unda for Nansen. Men det lod ikke til,
den var noget videre ræd; den reiste sig og gik imod
Nansen, som stillede paa den; saa betænkte den sig og
gik sagte udover den nyfrosne is igjen. Nansen maatte
nu skyde, skjønt holdet var langt. Et skud gik over,
men det næste traf. Jeg saa røgen og ildglimtet i
bøssemundingen, og bjørnen skvat i og gjorde nogle vældige
byks bortover, længe førend selve lyden af skuddet
naaede ind til mig. Men tyndisen var ikke sterk nok
for karen, naar den bar sig slig, og igjennem bar det
med den. Nu kunde jeg ikke mere se, hvad der
foregik; Nansen raabte og skreg til mig, og tilslut skjønte
jeg, at jeg skulde komme med taug og kjælker. Da
jeg kom derbort, laa bjørnen død og flød i vandet, en
svær, fed rug var det med en nydelig hvid pels; den
havde slaaet isund isen rundt omkring sig under sine
forsøg paa at komme op, det ene forbenet var skudt af.
Nansen havde ikke villet give den flere skud i haab om,
at den selv skulde drage sig op paa isen. Men den
døde under forsøgene, og nu maatte vi prøve at faa den
op. Det var ingen let sag; hver gang vi havde lidt af
■den op paa kanten, brast isen, og vi var lige nær.
Medens Nansen gik og ventede paa mig, og bjørnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
