- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
274

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

i dens mavesæk, og nu saa vi dem trave frem og tilbage
langt ude paa nyisen. Vi troede dog, de vilde komme
igjen, der hvor moderen laa, og det gjorde de ogsaa.
Vi listede os indpaa dem, men kom ikke ordentlig paa
skud; Nansen sendte den ene en kugle, men uden
resultat, og paany lagde de i vei som to parheste; vi
kunde høre de tramped i isen.

Vi gik bort til hytten, som nu nærmede sig sin
fuldendelse, og stellede paa taget og husgangen. Endnu
en gang var vi efter bjørneungerne, men nu var de
blevet saa skye, at det var umuligt at komme ind
paa dem.

Et vindu, d. v. s. en glugge, lavede vi ogsaa i
hytten, paa den søndre væg ud mod fjorden. Medens
vi drev paa med bygningen, snakkede vi om, hvor godt
det skulde blive at flytte ind i den; det var jo rent et
palads i sammenligning med «hulen». Og Nansen
mente, han skulde faa sidde der og skrive paa sin
reiseberetning, han flk god tid udover nu. Vi maatte
have et vindu, mente vi, for fra hyttens indre at kunne
holde øie med muligt vildt ned paa isen, saalænge det
endnu var lyst iaar, og siden, naar solen kom igjen efter
vinternatten. — Det var ikke godt at vide, det kunde
hænde, vi ikke havde raad til at lade noget gaa fra os.
Men «vinduet» kom vi nok aldrig til at bruge; vi var
glade til at faa muret det igjen, saa tæt vi kunde, for
at holde kulden ude, efter først at have spekulert paa,
om vi ikke kunde faa gjort en rude af «sjaahinden» i
maven paa bjørnen eller af tarmeskind.

Sidste gang jeg tørnede ud af hulen for at læse af
temperaturen om morgenen, det var den 28de september,
flk jeg øie paa en bjørn borte paa spækhaugen og troede
først, det var en af smaaungerne, som var kommet igjen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free