- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
275

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

275

men snart saa jeg, at det var en ualmindelig voksen
kar. Jeg sagde det til Nansen, som endnu laa i hulen,
og tog bøssen og lurede mig ind paa den forsigtig, saa
langt jeg kunde komme for at være sikker paa skuddet.
Det lod dog ikke til, at den brydde sig noget om mig,
men laa rolig paa maven midt op i spækhaugen og
aad. Den lettede paa hovedet, da jeg lagde an, og
øieblikket efter smaldt det. Jeg havde sigtet paa hovedet
og troede, den skulde blive liggende paa flekken. Senere
saa vi, at kuglen var gaaet tvers igjennem struben paa
bæstet lige under hjernen. Ikke skulde man dog se
det paa den; thi rolig, uden hast reiste den sig fra
spækket, værdigede mig et fortørnet blik og begyndte
at gaa med majestætisk gang ud mod isen, som om
ingen ting var hændt, indtil den flk et skud til i bogen,
saa rygraden blev lammet; det bragte mere liv i fyren.
Nu var Nansen kommet til, og han gav den ogsaa to
skud og jeg et til. Saa flk den et sidste dræbende i
hjernen. Det var en umaadelig stor bjørn, den største
vi havde set, men skrækkelig mager. Nu havde den
fyldt sig med spæk, saa maven stod som en tromme,
det var vist flere maaneder, siden den havde smagt mad,
gud ved hvor den havde vandret henne, kanske den kom
fra selveste Nordpolen! I dødskampen havde den givet
fra sig en hel del spæk; nu laa det tunge bæst og
tinede sig. ned i isen, saa den holdt paa at gaa igjennem,
og vi flk travelt med at trække den paa sikker is. Ikke
spor af fedt var at opdage noget sted paa den. Derfor
har vi ogsaa kaldt den «Magerbjørnen». Men magen
til slig feld skulde man vel lede længe efter! Langt,
fint, glinsende rag og sokker paa labberne! «Det er
en 1200 kroners feld,» sagde Nansen. — Vi brugte den
til underlag paa stensengen vor i vinterens løb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free